Udskriv
Overordnet kategori: Astronomi
Kategori: Galakser
Galakser som smelter sammen, bliver til elliptiske galakser. Det har været den sikre opfattelse blandt videnskabsfolk i årtier, men overraskende nye resultater fra ALMA og mange andre radioteleskoper viser for første gang noget andet. Kolliderende galakser kan også ende som spiralgalakser, og det kan forklare, hvorfor Universet indeholder er så mange galakser, der ligner Mælkevejen.

Det ser ud til at de fleste galaksekollisioner i vores nabolag - indenfor 40-600 millioner lysår fra Jorden - ender som såkaldte skivegalakser. Det er resultatet af forbavsende observationer, som er gjort af en forskningsgruppe under ledelse af Junko Ueda, som er postdoctoral fellow ved Japan Society for the Promotion of Science . Gruppen af skivegalakser, som omfatter spiralgalakser som Mælkevejen og linseformede galakser defineres som pandekageformede samlinger af støv og gas, og de adskiller sig klart fra en anden gruppe, de elliptiske galakser.

I nogen tid har det været almindteligt antaget, at skivegalakser, som stødte sammen, til slut ville ende som en elliptisk galakse. Ved de voldsomme sammenstød tager galakserne ikke blot på i vægt, fordi de æder hinanden. De skifter også facon over lange kosmologiske tidsrum, og derfor kommer de over tid til at høre til en anden kategori.

I 1970erne viste datidens computersimuleringer, at en sammensmeltning imellem to nogenlunde ens skivegalakser ville ende i en elliptisk galakse. Dermed skulle de fleste galakser idag være elliptiske, men det er i modstrid med observationerne> >70% af galakserne er faktisk skivegalakser. Nyere simuleringer viser så også, at kollisioner tillige kan danne nye skivegalakser.

Galaksekollisioner
Forskergruppen undersøgte fordelingen af gas i 37 galakser, som alle er ved at være færdige med en sammensmeltning. Formålet var at finde ud af, hvilke typer det ville ende med, og værktøjet var dels Atacama Large Millimeter/sub-millimeter Array (ALMA) og dels en række andre radioteleskoper.. Teleskoperne blev brugt til at observere udstrålingen fra kulilte (CO), fordi det molekyle er relativt let at observaere, og det er tegn på, at der også findes andre molekylære gasser i galakserne.

Gruppens undersøgelse er den største til dato, hvor molekylær gas i galakser er observeret, og arbejdet giver et enestående indblik i, hvordan vores Mælkevej kan være dannet. Undersøgelsen viste, at næsten alle galaksesammensmeltninger danner pandekageformede områder med molekylær gas, og dermed at de er på vej til at ende som skivegalakser. Useda forklarer: "For første gang har vi observationelt bevis for at galakser, som støder sammen kan ende som skivegalakser. Det er et stort og uventet skridt i retning af at forstå hvordan skivegalakser dannes"

. Men der er mere, som mangler at blive fundet ud af. Ueda tilføjer: "Vi må begynde at se på, hvordan stjerner dannes i disse skivegalakser. Desuden må vi kigge længere ud i de fjernere egne af Universet. Vi ved, at de fleste galakser længere væk også har skiver. Endnu ved vi dog ikke, om det skyldes, at de er resultater af sammenstød, eller om de er dannet af kolde gasser, som langsomt er faldet sammen og er blevet til en galakse. Vi har måske fundet den generelle mekanik, som har været gældende i hele Universets historie".

Kilde: ESO
SE OGSÅ Mælkevejens skæbne