Tingene foregår langsommere i dværggalakser og derfor ligner de på mange måder fortidige galakser. Men stjernedannelserne i dem foregår lidt anderledes end teorierne forudser. Men ved at antage at gasserne i dem ligner de gasser vores rumsonder har målt i vort interplanetariske rum, hænger det pludseligt sammen.

I de store galakser, har mange tidligere supernovaer beriget de interstellare skyer med tungere grundstoffer, men i de små dværg-galakser har der ikke været så mange stjerne-eksplosioner. Og derfor ser de ud som de store galakser gjorde for mange stjerne-generationer siden, og derfor studerer astronomerne dem, fordi de kan studerer enkelt-stjerner i de nærmere dværg-galakser.

Men modellerne har aldrig helt passet til observationerne ...

Derfor prøvede PhD studerenten David Nicholls fra Research School of Astronomy and Astrophysics ved Australia National University en ny antagelse; Hvad hvis gasserne ikke lignede de interstellare gasser som vi normalt opfatter dem - Hvor har vi ellers solide observationer af gasser i rummet fra?

Rumsonder som Voyager og Stardust har jo rent faktisk målt rester af interstellare gasser i vort eget solsystem.

Og da han brugte de data på dværg-galakserne istedet for standard-modellerne kunne han pludseligt forklare de observerede stjernedannelser i dværg-galakserne.

Forskellen på dataene var primært at elektronerne ikke opførte sig ens: I standard-modellerne følger de- og accelereres de op af det galaktiske magnetfelt, men i vort solsystem ligger de skærmet af Solens heliosfære.

Så dværggalakserne ligner med andre ord mere vort eget solsystem end vi troede.

Kilde: Australia National University