Galakser

Udpluk af galaksekollisoner i GAMA kortlægningenEn større analyse af ikke mindre end 22.000 galakser, har vist at små galakser er mest effektive til at lave nye stjerner, mens de største næsten udelukkende vokser ved at opsluge små galakser.

Man har i analysen også undersøgt Mælkevejen meget nøje efter spor af tidligere kollisioner. "Mælkevejen har ikke fusioneret med en anden stor galakse i lang tid, men man kan stadig se rester af alle de gamle galakser, vi har kannibaliseret" siger Dr Aaron Robotham fra University of Western Australia.

Om 4 milliarder år vil vi opsluge vores to følgegalakser Den store magellanske sky og Den lille magellanske sky. Om yderelieg en milliard år vil vi så kollidere med vores store nabogalakse Andromeda galaksen (M31).

Andromeda galaksen er lige nu 2,5mia lysår fra os. Men deres analyse viser at om et par milliarder år, passerer den og Mælkevejen hinanden. Under passagen fanger deres tyngdekraft dem, så de kommer til at lave et kortvarigt kredsløb og kollidere.
Deres computer analyse af sammenstødet, er vist på forsiden i dagens videogalleri.

Undersøgelsen er kun ét resultat af en større galakse-kortlægnig kaldet Galaxy And Mass Assembly (GAMA), som er lavet med det Anglo Australske Teleskop i Australien. 180 andre artikler som er baseret på undersøgelsen er også under forberedelse!

Kilde: Royal Astronomical Society
Galaksen NGC 6872
En analyse af den store spiralgalakse NGC 6872 imed dens udtruknbe spiralarm,viser at armen er blevet trukket ud af form, af en passage af dens langt mindre nabogalakse IC 4970 for 130 millioner år siden. De to galakser er hhv 500.000 og 100.000 lysår store, så det er virkelig David der har raget Goliath i den udveksling.
Kilde: ESA's Hubble side
Galaksen M60 med M60-UCD1 og en anden nabogalakse NGC4647Det er lykkedes at identificere den hidtil mindste galakse - en 'Ultracompact dwarf galaxy' (UCD) - med et enormt supermassivt sort hul i dens centrum, der vejer 5x mere end Mælkevejens centrale sorte hul!

Fundet er gjort i den lille galakse M60-UCD1 der ligger 50 millioner lysår herfra, meget tæt op ad den enorme elliptiske galakse M60, som ses på billedet herover.

M60-UCD1 indeholder kun 140 millioner stjerner og er 300 lysår stor. Dermed er Mælkevejen 1000x tungere og 500x større, så det er virkelig en lille galakse.

Dens centrale sorte hul vejer til gengæld 20 millioner solmasser - Og det er 5x mere end den Mælkevejens centrale sorte hul der vejer 4 millioner solmasser!. Hullet udgør dermed hele 15% af dens samlede masse. Det er dermed ikke bare stort sammenlignet med Mælkevejens centrale sorte hul, men enormt, når man sammenligner det med at Mælkevejens centrale sorte hul kun udgør 0,01% af vores masse!



Det var med andre ord en stor overraskelse at finde SÅ massivt et sort hul i så lille en galakse.

"Fundet tyder på at dværggalakser kan være rester af større galakser, der er blevet revet fra hinanden under sammenstød med andre galakser, snarere end små øer af stjerner der er født i isolation. Vi kender ikke nogen anden måde så stort et sort hul kunne være dannet på i så lille et objekt" siger Anil Seth fra University of Utah.
Kilder: ESA's Hubbleside og NASA
Den fjernegalaksedannelse GOODS-N-774
Astronomer har fundet en meget tidlig galakse GOODS-N-774, som har fået kælenavnet Sparky.
N774 ligger 11 milliarder lysår væk og er dermed en meget tidlig galakse. UV- og røntgenstråling fra den fortæller en tydelig historie om voldsomme stjernedannelser og et sort hul der sluger hundredevis af stjerner.

Det er ganske enkelt en kæmpegalakses fødsel man er vidne til,

Kilde: ESA's Hubble-side
Galaksen H-ATLAS J142935.3-002836 Det er lykkedes at lave det hidtil skarpeste billede af en galaksekollision i det tidlige univers, 6 milliarder lysår herfra. Billedet af galaksen H-ATLAS J142935.3-002836 er forstørret af en gravitionel linse.Galaksen er en af de hidtil klareste gravitioneklle linser man har fundet

Det kan være svært at skelne gravitionelle linser fra andre fænomener, men nylige resultater har vist at de er meget mere iøjefaldende ved infrarøde bølgelængder

Kilde: ESA's Hubblesite