Galakser

Arp229 i røntgen og visuelt lys
Arp 299 er et meget smukt eksempel på 2 galakser der kolliderer. Når 2 galakser kolliderer, vokser deres sorte huller som oftest også. Tidligere analyser, har også vist at der er 2 sorte huller i Arp 299, men hvilket der vokser, har man ikke tidligere kunnet afgøre.
Nye analyser med NuSTAR afslører hvem der er den store vinder i slagsmålet mellem de to - nemlig den højre på billedet, hvor supervarmt plasma om hullet udsender massiv røntgenstråling

LÆS MERE på Caltech
Final Parsec Problem når 2 sorte huller kollidererAstronomer har fundet et mystisk gentagene lysglimt fra en Quasar (en fjern galakse), som vidner om to sorte huller der er ved at smelte sammen eller kollidere i galaksens centrum, efter en galaksekollision
Forskerne mener at det gentagne lyssignal stammer fra interferenser mellem de 2 sorte huller. Og mens galaksekollisioner varer tusinder år, tager netop denne begivenhed kun få år og er derfor ikke set før. De håber dermed at fundet kan løse det såkaldte "final parsec problem" om hvad der sker de sidste par lysår.

Kilde: Caltech
PHAT billedet af Andromeda galaksen
Hubble har i forbindelse med en undersøgelse af Andromeda galaksen kaldet PHAT (Panchromatic Hubble Andromeda Treasury), taget det hidtil skarpeste billede af en del af Andromeda galaksen M31. Kigger man nøje på originalen (klik på billedet), kan man se talrige enkeltstjerner og hob ei M31 og endda flere fjernere galakser bag M31.

Kilde: Hubble
Interstellart støv og gasser indeholder oftest ioner og er dermed magnetiske, så de orienterer sig efter lokale magnetfeltlinier.
Ligesom - næsten - alt andet der roterer, skaber galaker også et kraftigt magnetfelt og det sidste årti's forskning har også vist hvor stor en rolle Mælkevejens magnetfelt spiller, for de interstellare gasser.

ESA's Max Planck rumteleskop som blev opsendt i 2009 og slukket sidste efterår blev netop opsendt for at undersøge disse gasser ved 3-400GHz. Dermed kunne man lave et kort over gasserne i Mælkevejen, som også afspejlede Mælkevejens magnfelt-strukturer:
Mælkevejen magnetfeltstrukturer
Nu har forskere fra Université Paris-XI lavet mere detaljerede analyser af polariseringerne i disse strukturer. Udover at være mere detaljerede viser de ikke bare gassernes fordeling - som menes at hænge sammen med magnetfelterne, men dokumenterer også at strukturerne og gassernes polarisering hænger sammen.
Mælkevejens magnetfelt
Lyset fra støvet i billedet er optaget ved 353, 545 og 857GHz, mens retningen af magnet feltlinierne er baseret på Planck polariseringsdata ved 353GHz.

Analysen dokumenterer - sammen med andre data - hvordan de interstellares skyers filamenter hænger nøje sammen med de omgivende magnetfelter og understreger hvor stor en rolle magnetfelterne spiller for galaksens udvikling.
Det galakstisk magnetfelt har udgangspunkt i det centrale sorte hul, men skabes også af hele galakseskiven, når de mange stjenrer med deres magnetfelter og de ioniserede interstellare gasser selv, drejer rundt om Mælkevejen.

Kilde: ESA spaceimages
Strålende galaksekollision
Klare røntgen-kilder - de såkaldte "Ultra-Luminous X-ray sources" (ULX) - associeres oftest med sorte huller, men kan også stamme fra stellare objekter. Men der er også mange eksempler på supernovarester, magnetarer og meget andet.
Galaksekollisioner kan være voldommme og sætte gang i mange stjerneprocesser - både stjernedød og burst af nye stjerner. Og studier af kollisionen mellem NGC 2207 og IC 2163 (billedet) har afsløret ikke mndre end 28 sådanne ULX'er, hvilket gør den til den voldsommeste kendte kollision

LÆS MERE på Smithsonian Institute's Chandra side