Galakser
For nylig identificerede astronomerne grænserne for en lokal supergalaksehob, efter en grundig kortlægning af galakserne og deres bevægelser. Nu har de vist at vores lokale galaksehob er en del af denne supergalaksehob. Galakserne i hoben som er blevet døbt “Laniakea” ("Store himmel" på Hawaiisk), bevæger sig ifølge deres kortlægning indad mod den galaksesammenkomst der kaldes "The Great Attractor".
LÆS MERE hos National RadioAstronomy Observatory
Der har tdiligere været 2 teorier om dens ungdommelige udseende:
Enten ér den en yngre galakse, som er startet ret sent af intergalaktiske skyer der længe har dvælet inaktivt, men pludselig er kommet ud af balance og begyndt at danne stjerner.
Eller den kan være resterne efter en galaksekollision, som har strippet den for ældre stjerner og de berigede tungere grundstoffer som stjernerne normalt har suppleret det interstellare stof med.
Men undersøgelser af den antyder at den kan være en del ældre end den ser ud: Man mener i alt fald at have fundet tegn på at der er en del ældre stjerner i den. Pressemeddelelsen siger ikke soå meget om hvilke , men det kan have været de såkjaldte "Blue Stragglers" som er gamle stjerner der er "forklædt" som unge blå stjerner. De kendes især fra de kugleformede stjernehobe.
Og hvis dét er rigtigt, så kan det jo ikke være en nydannet galakse
, men må være rester efter en galaksekolllisionKilde: ESA's Hubbleside
Galakser som smelter sammen, bliver til elliptiske galakser. Det har været den sikre opfattelse blandt videnskabsfolk i årtier, men overraskende nye resultater fra ALMA og mange andre radioteleskoper viser for første gang noget andet. Kolliderende galakser kan også ende som spiralgalakser, og det kan forklare, hvorfor Universet indeholder er så mange galakser, der ligner Mælkevejen.Det ser ud til at de fleste galaksekollisioner i vores nabolag - indenfor 40-600 millioner lysår fra Jorden - ender som såkaldte skivegalakser. Det er resultatet af forbavsende observationer, som er gjort af en forskningsgruppe under ledelse af Junko Ueda, som er postdoctoral fellow ved Japan Society for the Promotion of Science . Gruppen af skivegalakser, som omfatter spiralgalakser som Mælkevejen og linseformede galakser defineres som pandekageformede samlinger af støv og gas, og de adskiller sig klart fra en anden gruppe, de elliptiske galakser.
I nogen tid har det været almindteligt antaget, at skivegalakser, som stødte sammen, til slut ville ende som en elliptisk galakse. Ved de voldsomme sammenstød tager galakserne ikke blot på i vægt, fordi de æder hinanden. De skifter også facon over lange kosmologiske tidsrum, og derfor kommer de over tid til at høre til en anden kategori.
I 1970erne viste datidens computersimuleringer, at en sammensmeltning imellem to nogenlunde ens skivegalakser ville ende i en elliptisk galakse. Dermed skulle de fleste galakser idag være elliptiske, men det er i modstrid med observationerne> >70% af galakserne er faktisk skivegalakser. Nyere simuleringer viser så også, at kollisioner tillige kan danne nye skivegalakser.
Forskergruppen undersøgte fordelingen af gas i 37 galakser, som alle er ved at være færdige med en sammensmeltning. Formålet var at finde ud af, hvilke typer det ville ende med, og værktøjet var dels Atacama Large Millimeter/sub-millimeter Array (ALMA) og dels en række andre radioteleskoper.. Teleskoperne blev brugt til at observere udstrålingen fra kulilte (CO), fordi det molekyle er relativt let at observaere, og det er tegn på, at der også findes andre molekylære gasser i galakserne.
Gruppens undersøgelse er den største til dato, hvor molekylær gas i galakser er observeret, og arbejdet giver et enestående indblik i, hvordan vores Mælkevej kan være dannet. Undersøgelsen viste, at næsten alle galaksesammensmeltninger danner pandekageformede områder med molekylær gas, og dermed at de er på vej til at ende som skivegalakser. Useda forklarer: "For første gang har vi observationelt bevis for at galakser, som støder sammen kan ende som skivegalakser. Det er et stort og uventet skridt i retning af at forstå hvordan skivegalakser dannes"
. Men der er mere, som mangler at blive fundet ud af. Ueda tilføjer: "Vi må begynde at se på, hvordan stjerner dannes i disse skivegalakser. Desuden må vi kigge længere ud i de fjernere egne af Universet. Vi ved, at de fleste galakser længere væk også har skiver. Endnu ved vi dog ikke, om det skyldes, at de er resultater af sammenstød, eller om de er dannet af kolde gasser, som langsomt er faldet sammen og er blevet til en galakse. Vi har måske fundet den generelle mekanik, som har været gældende i hele Universets historie".
Kilde: ESO
SE OGSÅ Mælkevejens skæbne
En større analyse af ikke mindre end 22.000 galakser, har vist at små galakser er mest effektive til at lave nye stjerner, mens de største næsten udelukkende vokser ved at opsluge små galakser.Man har i analysen også undersøgt Mælkevejen meget nøje efter spor af tidligere kollisioner. "Mælkevejen har ikke fusioneret med en anden stor galakse i lang tid, men man kan stadig se rester af alle de gamle galakser, vi har kannibaliseret" siger Dr Aaron Robotham fra University of Western Australia.
Om 4 milliarder år vil vi opsluge vores to følgegalakser Den store magellanske sky og Den lille magellanske sky. Om yderelieg en milliard år vil vi så kollidere med vores store nabogalakse Andromeda galaksen (M31).
Andromeda galaksen er lige nu 2,5mia lysår fra os. Men deres analyse viser at om et par milliarder år, passerer den og Mælkevejen hinanden. Under passagen fanger deres tyngdekraft dem, så de kommer til at lave et kortvarigt kredsløb og kollidere.
Deres computer analyse af sammenstødet, er vist på forsiden i dagens videogalleri.
Undersøgelsen er kun ét resultat af en større galakse-kortlægnig kaldet Galaxy And Mass Assembly (GAMA), som er lavet med det Anglo Australske Teleskop i Australien. 180 andre artikler som er baseret på undersøgelsen er også under forberedelse!
Kilde: Royal Astronomical Society
En analyse af den store spiralgalakse NGC 6872 imed dens udtruknbe spiralarm,viser at armen er blevet trukket ud af form, af en passage af dens langt mindre nabogalakse IC 4970 for 130 millioner år siden. De to galakser er hhv 500.000 og 100.000 lysår store, så det er virkelig David der har raget Goliath i den udveksling.
Kilde: ESA's Hubble side