Galakser

Den fjernegalaksedannelse GOODS-N-774
Astronomer har fundet en meget tidlig galakse GOODS-N-774, som har fået kælenavnet Sparky.
N774 ligger 11 milliarder lysår væk og er dermed en meget tidlig galakse. UV- og røntgenstråling fra den fortæller en tydelig historie om voldsomme stjernedannelser og et sort hul der sluger hundredevis af stjerner.

Det er ganske enkelt en kæmpegalakses fødsel man er vidne til,

Kilde: ESA's Hubble-side
Galaksen H-ATLAS J142935.3-002836 Det er lykkedes at lave det hidtil skarpeste billede af en galaksekollision i det tidlige univers, 6 milliarder lysår herfra. Billedet af galaksen H-ATLAS J142935.3-002836 er forstørret af en gravitionel linse.Galaksen er en af de hidtil klareste gravitioneklle linser man har fundet

Det kan være svært at skelne gravitionelle linser fra andre fænomener, men nylige resultater har vist at de er meget mere iøjefaldende ved infrarøde bølgelængder

Kilde: ESA's Hubblesite
Widefield billede af M33

VLT Survey Teleskopet (VST) på ESOs Paranal Observatorium i Chile har optaget et smukt og detaljeret billede af galaksen Messier 33. Galaksen er en spiralgalakse, og den er den næstnærmeste store galakse i Mælkevejens nabolag. M33 er fyldt med klare stjernehobe, og skyer af støv og gasarter. Det nyeste billede er en af de mest detaljerede vidvinkeloptagelser, som nogensinde er optaget af denne galakse. Man kan se de mange glødende røde gasskyer i spiralarmene særligt tydeligt.

Billedet er taget med VLT Survey Teleskopet (VST), som er det senest installerede teleskop på ESOs Paranal Observatorium. VST er verdens største teleskop designet til overvågning af himlen i synligt lys. p>

Messier 33 galaksen, som også kendes som NGC 598 befinder sig cirka tre millioner lysår fra os, i det lille stjernebillede Trekanten,

Dette billede blev optaget med VLT Survey Teleskopet, som er et topmoderne 2,6m wiefield-teleskop med et synsfelt på en grad - det dobbelte af fuldmånens diameter. Billedet er sat sammen af mange individuelle optagelser. Nogle af dem er optaget igennem et H-alfa filter, som kun tillader lyset fra det røde lysende Hydrogen (Brint) at passere og som dermed fremhæver de røde stjernedannlesesområder (emissionståger) i armene.

Kæmpetågen NGC 604 skiller sig ud blandt de mange områder, hvor der dannes nye stjerner i spiralarmene i Messier 33. Tågen har en diameter på næsten 1500 lysår, så det er en af de største kendte emissionståger, som kendes. Den strækker sig over et område, som er 40x større end den synlige del af den meget mere berømte, og meget nærmere Oriontåge.


Triangulumgalaksen er det tredjestørste medlem af den Lokale Galaksehob, som også indeholder Mælkevejen, Andromedagalaksen og omkring 50 andre mindre galakser. På en meget klar og mørk nat kan galaksen lige netop ses med det blotte øje, og den er det fjerneste himmelobjekt, som kan ses uden kikkerter til hjælp.

Hvis man er tilstrækkeligt tålmodig, bliver det lettere med tiden at se M33. Galaksen nærmer sig nemlig vores egen mælkevej med omkring 100.000 km/t.

Ser man nærmere på dette smukke nye billede, kan man ikke blot se mange detaljer i stjernedannelsesområderne i galaksens spiralarme, men man kan også se, at området omkring den er rigt på fjernere galakser, samt myriader af stjerner og lysende områder i selve NGC 598.

KIlde: ESO
Masseforelinger i galaksehoben MCS J0416.1–2403
Observationer af 6 forskellige fjerne galaksehobe med Hubble rumteleskopet, har ført til en uhyre præcis kortlægning af massefordelingen i galaksehobe - den mest præcise kortægning til dato.

De meget præcise målinger blev muliggjort ved at udnytte Hubbles evne til at opnår høje opløsningsevne kombineret med en intelligent udnyttelse af gravitionelle linser i galakserne, for at omsætte de optiske effekter til massemålinger.

På billedet er vist dene ene af de 6 galaksehobe - MCS J0416.1–2403

Udover at skaffe viden om hvordan galakser interagerer med hinanden i galaksehobene, kan dataene også bruges til at måle hvor meget af den usynlige mørke masse der er udenom galakserne og i galaksehobene.

Kilde:ESA's Hubblesite

Galakserne er omgivet af haloer af spredte stjerner udenom galakserns synlige plan eller udstrækning. Men nye langtidseksponeringer med Hubble rumteleskopet, viser at haloerne strækker sig meget længere ud far galakserne end man hidtik har troet.

Omkring Centaurus A (billedet) målte astronomerne en halo, der strakte sig 16x længere ud end den synlige disk. Men ikke nok med det; De kunne også se at det er yngre stjernegenerationer, og at der er flere stjerner spredt ud i én retning end andre, hvilket giver nye spor om galaksens fortid og historie.

Kilde: ESA