Galakser

Haloen om andromedagalaksen M31Galaksernes synlige skiver er i regelen omgivet af en halo af løse stjerner og gasser.Man har i årtier vidst at det også gælder vores nabo, andromedagalaksen (M31).
Men nye observationer med Hubble viser at den er 6x større og 1000x tættere end man hidtil har troet. Den er dermed er så stor, at hvis man kunne se den direkte, ville den fylde 100x fuldmånens diameter på himlen!
Hvis Mælkevejen har en tilsvarende størrelse halo om sig, rører de to galakser faktisk allerede hinanden

Fordi haloen består af mørke gasser, kortlagde man den ved at studere 18 fjerne quasarer bag M31, og så hvordan deres lys skifter, når gasserne i skyen absorberer lyset.

Kilder: Astrophysical Journal og ESA's Spacetelescope og Notre Dame University
Abell 1033 galaksehoben Abell 1033 er en galaksehob med 350 galakserm 1,7 mia lysår herfra. Galaksekollisioner i sådan en hob opvarmer de intergalaktiske gasser, som dermed skaber radiostråling der kan observeres fra Jorden. Der er 3 slags radiostråling: Radio-levn (relics) som er klumper i udkanten af hobene, Radio haloer som er radiostråling der omgiver hoben, og "radio phoenix'er" (RP) som er chokbølger der dannes efter nye galaksekolisioner. Et nyt studie af RP-radio-strålingen fra Abell1033 har afsløret 2 mindre sub-galaksehobe i Abell1033, som synes at stamme fra nyere kollisioner.

LÆS Birth of a Radio Phoenix
Hubblebillede af elliptisk galakse
Elliptiske galakser består hovedsageligt af meget gamle stjerner og er uden nye stjernefødsler - basalt set er de døende galakser
Analyser af elliptiske galaksers fordeling af stjerner, foretage med Hubble og et særligt instrument hos ESO kaldet OSIRIS, viser at stjernedannelserne i de elliptiske galakser, først stoppede i deres centre, hvorefter denne 'stjernedød' bredte sig udefter

LÆS 'Death of giant galaxies spreads from the core'På ESA's Hubblesite
og 'Giant Galaxies Die from the Inside Out' hos ESO
De fleste galakser i vores tid, er dele af galaksehobe med hundreder eller tusinder af galakser. Men de fandtes ikke i det tidligste univers, hvor galakserne var spredt. Nu er det lykkedes at finde IR- og radiokilder i det tidlige univers kun 3 mia. år efter Big Bang, som astronomerne mener er de første galaksehobe. Deres stråling passer med galaksehobe og mønsteret passer også, selvom man dog stadig mangler en præcis datering af dem.

LÆS ESA's '.. missing clues to galaxy cluster formation

Tidligt i universet historie, var galakse-kernerne meget aktive - de såkaldte Quasarer. Men hvad blev der egentlig af quasarerne?. Det er lykkedes at finde spor efter tidligere quasar-aktivitet i galaksekerner i det senere univers.
På billedet ses photo-ioniserede bobler omkirng det der tidligere var quasarkerner i nære galakser

LÆS Hubblesite's 'Hubble finds ghosts of quasars past'