Galakser

Aldersfordeling af stjerner i vores del af Mælkevejen
En stor kortlægning af stjernernes alder i vores kvadrant af Mælkevejen (Dvs. den 4del vi kan se af den), viser at de ældste stjerner holder til nær den centrum, mens de ydre dele er præget af yngre stjerner. Det viser iflg. forskerne at Mælkevejen er vokset op ved at "gro" sig større. Mange andre større galakser er vokset ved kollisioner, men Mælkevejen har åbnebart ført en mere stille tilværelse.

LÆS MERE på Sloane Digital Sky Survey (SDSS)
Røntgen stråling i Andromeda galaksen
NuStar røntgenrumteleskopet har afsløret ikke mindre end 40 intense røntgenkilder, som tilskrives dobbeltstjernepar, hvor den ene stjerne er endt som et sort hul, der suger stof til sig fra nabostjernen. Langt de fleste er fundet i vores nabogalakse M31 i Andromeda, som er den eneste galakse hvor det er muligt at opløse sådanne dobbeltstjernepar.

Mængden og intensiteten af sådanne sorte huller, har dermed fået astronomerne til at erkende at de spiller en væsentlig rolle i opvarmningen af de interstellare gasskyer i galakserne; De kan dermed også have spillet en meget vigtig rolle i galaksernes tidligste kosmologiske udvikling,ud af den tidlige 'Dark age' periode.

Se 'Andromeda Galaxy Scanned with High-Energy X-ray Vision' fra Caltech
IR billede af mælkevjens centrale sorte hul 2015For et par år siden opdagede man en stor gassky kaldet G2, som ville passere Mælkevejens centrale sorte hul i 2015. Man havde forventet at det ville medføre at skyen blev flået fra hinanden, dele af den ville blive opslugt af det sorte hul og at det ville medføre større energiudladninger i form af røntgen stråæing, jets eller lignende; Noget forskere så meget frem til, fordi det kunne give en bedre idé om dynamikken omkring de soret huller.

Men nye infrarøde højopløsningsbilleder af det sorte hul ('X' på billedet), viser at der intet er sket!

kilde: 'No Fireworks in the Galactic Center' fra Harvard
Jets fra galaksen Pictoris AGalaksernes centrale sorte huller udspyr ofte enorme jets, som strækker sig flere hundrede tusinde lysår ud fra galakserne. Jettene dannes når materiale der falder ind mod det sorte hul accelleres af voldsomme magnetfelter, som kan sender det ioniserede materiale ud med hastigheder op mod lysets hastighed, som en enorm partikel-accelerator.
Processerne bag magnetfelterne er en af de store puslespil astronomerne stadig mangler at forstå.

En ny undersøgelse af galaksen Pictoris A, har kortlagt de spektrale strukturer i jettene omkring galaksen og dermed afsløret nye detaljer om hvordan magnetfelterne spreder materialet fra det sorte hul.

Kilde: 'Magnetic Fields in Powerful Radio Jets' fra Harvard

NGC 5291, den tågede gyldne oval, som dominerer midten af dette billede, er en elliptisk galakse, som befinder sig næsten 200 millioner lysår borte, i stjernebilledet Kentauren (Centaurus). For mere end 360 millioner år siden var NGC 5291 indblandet i et dramatisk og voldsomt sammenstød med en anden galakse, som med enorm hastighed borede sig ind i dens kerneområde. Det kraftige sammenstød slyngede store strømme af gas ud i det omliggende rum, og de gasstrømme samlede sig senere til en ring omkring NGC 5291.

I tidens løb er stoffet i denne ring så blevet mere koncentreret, og det er faldet sammen i dusinvis af områder, hvor der dannes stjerner og også i adskillige dværggalakser. De ses som svage blå og hvide områder spredt rundt omkring NGC 5291, som det kan ses på dette nye billede fra FORS instrumentet, som er monteret på VLT. Den tungeste og klarest lysende stofklump, til højre for NGC 5291, er en af disse dværggalakser, og den har betegnelsen NGC 5291N.

Ligesom alle større galakser menes Mælkevejen at være dannet ved sammenstød imellem mindre dværggalakser i Universets unge dage. De enkelte af disse små galakser, som har overlevet intakte frem til idag indeholder normalt mange rigtig gamle stjerner.

I NGC5291N ser der blot ikke ud til at være gamle stjerner. Omhyggelige observationer med MUSE spektrografen har også vist, at de ydre dele af denne galakser har egenskaber, som vi som oftest forbinder med dannelsen af nye stjerner, men det observerede passer ikke med de nuværende teoretiske modeller. Astronomerne har en mistanke om, at årsagen til de usædvanlige forhold er en følge af omfattende gaskollisioner i området.

Galaksekollisioner omkring NGC5291N
NGC5291N ligner ikke en typisk dværggalakser. Istedet har den rigtig mange egenskaber tilfælles med de klumpede strukturer, som findes inde i mange af de stjernedannende galakser, som vi ser i det helt fjerne Univers. Det gør dværggalaksen her til noget helt enestående i lokalområdet, og det vil være et vigtigt laboratorium, hvor vi kan studere de tidlige gasrige galakser, som ellers normalt er alt for fjerne til at vi kan se detaljer ved dem med de nuværende teleskoper.

Det usædvanlige system er tidligere blevet observeret med mange forskellige jordbaserede teleskoper, blandt andet ESOs 3.,6-meter teleskop på La Silla Observatoriet. De meget bedre muligheder, som vi nu har med MUSE, FORS og VLT har gjort, at vi først nu kan bestemme noget af den spændende historie bag NGC 5291N.

I fremtiden får vi måske mulighed for at opklare flere af denne dværggalakses hemmeligheder med de kommende James Webb rumteleskopet og ESOs 39m E-ELT.

Kilde: