Galakse-sentrene indeholder normalt supermassive sorte huller, mens de stellare sorte huller holder til i galakse-skiven. Man har altid undret sig over om der kunne findes mellemstore sorte huller eller galakser med mere end et centralt sort hul - indtil nu!

Nye studier med NASA's  Chandra og ESA's XMM-Newton rumteleskoper har vist, at der ikke er et men TO sorte huller i dens kerne. Det er to sorte huller der indtil nu har undgået at forenes til ét supermassivt sort hul.

Der er to klasser sorte huller: De stellare sorte huller i galaksearmene, som er enkelte supertunge stjerner der er kollapset og eventuelt har slugt en enkel nabo-stjerne, men ellers er de "kun" af enkel-stjerne-masse.

Den anden klasse er de supermassive sorte huller i galaksecentrene, som dels vokser sig store ved at sluge mange stjerner og dels vokser når galakser med hvert sig sorte hul i centrum kolliderer og deres sorte huller forenes. De har typisk masser svarende til flere millioner stjerner.

Men man har altid spekuleret over, om der kunne eksistere en mellemting mellem de almindelige sorte huller og de supertunge. Indtil nu: For nu har Chandra rumtreleskopet fundet hele TO sorte huller i M82's centrum. Udover at deres masser "kun" er nogle tusinder solmasser og man dermed har fundet et par eksempler på mellemtings-huller. M82 er en irregulæ starburst galakse, der ligger 12mio lysår fra Jorden og dermed er det nærmeste eksempel på en "primitiv" galakse der ligner galakserne i universets tidlige historie

Det ene sorte hul kaldet "X42.3+59" ligger 290lysår fra centrum af M82 og har en estimeret masse på mellem 12.000 og 43.000 solmasse. Hvis X42.3+59 blev født samtidigt med resten af galaksen og er mere en 30.000solmasser, burde det være faldet ind i det centrale sorte hul og blive forenet med det større sorte hul i centrum af M82  (ved krydset på billedet). Dermed kan det lige med nød og næppe have undgået at blive suget ind i det centrale sorte hul.

Det andet sorte hul kaldet "X41.4+60" ligger 600lysår fra M82's centrum, og estimeres til kun at være 600-800 solmasser stort.

Røntgen/IR billede af Starburst galaksen M82 (Image courtsey NASA)

Disse resultater er interessante fordi de kan hjælpe til at forklare hvordan de supermassive sorte huller bliver til.

Kilde: Chandra homepage