Del denne side
Nyt fra Galakser
- Hubble Bjælke-galakse
- Laboratorie-galakse styrker astrofysisk teori
- De tungeste galaksers vilde ungdom
- Fund af dværggalakse 10 mia. lysår væk
- Fund af gaakse der består af mørkt stof
- Mælkevejens kolde støv
- Fund af tidligste galaksehob
- Fund af hidtil største tidlige galaksehob
- Støvet i de Magellanske skyer
- Nyt instrument kan gennemskue Mælkevejens stjernevrimmel
- Fyrværkeri af stjernedannelser i nabogalakse
- Stjernedannende galakser 600mio år efter Big Bang
- M74
- Ultra kompakte dværg-galakser er faktisk stjernehobe
- 1 mill. lysår stor gasspiral
- En galakse der blomstrer med nye stjerner
- Mysteriet om de røde galakser
- Hvad blev der af Quasarerne?
- Fund af hidtil største galakse struktur
- Mælkevejens magnetfelt kortlagt
- Fund af hidtil tungeste sorte hul på 20 mia. solmasser
- Fund af ny klasse galakser
- Mælkevejen gnasker stadig på en dværg-galakse
- Sjældent fund af gravitionel linse
- Galakse-haloer større end hidtil antaget
Mest Læste
|
Mælkevejens tvilling
Skrevet af Henrik Røsenørn
Torsdag, 09. september 2010 12:49
|
|
| Astronomi - Galakser | |||
|
NGC 300 ligger ca. seks millioner lysår væk og har en tilsyneladende størrelse på himlen, der er omkring to tredjedele af fuldmånens. NGC 300 blev oprindeligt opdaget fra Australien af den skotske astronom James Dunlop tidligt i det nittende århundrede. Den er en af de nærmeste og mest fremtrædende spiralgalakser på den sydlige himmel og er klar nok til let at kunne ses i en håndkikkert. Den ligger i det ubetydelige stjernebillede Sculptor (Billedhuggeren) som består af nogle få klare stjerner, men som er hjemsted for en samling af nærtliggende galakser, der danner Sculptor-gruppen. Andre medlemmer, der er blevet optaget med ESO-teleskoper er NGC 55, NGC 253 og NGC 7793. Mange galakser har i det mindste nogle mindre særheder, men NGC 300 synes at være bemærkelsesværdigt normal. Dette gør den til et ideelt eksempel for astronomer til at studere strukturen og indholdet af spiralgalakser som vores egen. Dette billede fra Wide Field Imager (WFI) på ESO’s La Silla-observatorium i Chile er en kombination af mange individuelle optagelser lavet gennem et stort sæt af forskellige filtre med en samlet eksponeringstid på næsten 50 timer. Dataene er blevet indsamlet over mange observationsnætter gennem en periode på flere år. Hovedformålet med denne omfattende observationskampagne har været at lave en usædvanlig grundig optælling af stjernerne i galaksen. Både stjernernes antal og forskellige varianter er blevet talt. Desuden er områder eller endda enkelte stjerner blevet markeret, der fortjener en dybere og mere fokuseret undersøgelse. Men en så rig indsamling af data vil også få mange andre anvendelser i de kommende år. Ved at observere galaksen med filtre, der isolerer lys, som specifikt kommer fra brint og ilt, ses de mange stjernedannende områder langs NGC 300’s spiralarme særligt klart på dette billede som røde og lyserøde skyer. Med sit enorme synsfelt på 34 x 34 bueminutter, svarende til den tilsyneladende størrelse af fuldmånen på himlen, er WFI et ideelt værktøj for astronomer til at undersøge store objekter om NGC 300. NGC 300 er også hjemsted for mange interessante astronomiske fænomener, der er blevet undersøgt med ESO-teleskoper. I galaksen opdagede ESO-astronomer for nylig det fjerneste og et af de tungeste stellare sorte huller, der endnu er fundet. Hullet er dobbeltstjerne med en varm og meget klar Wolf-Rayet-stjerne i et dobbeltsystem. NGC 300 og en anden galakse, NGC 55, drejer langsomt rundt og mod hinanden i de tidlige stadier af en langvarig sammensmeltningsproces. Kilde: ESO Se billedet i fuld opløsning (16mp, 7,6MB) HER
|






ESO har frigivet et spektakulært nyt 50timers-billede af NGC 300; en spiralgalakse, der ligner Mælkevejen og ligger i den nærtliggende Sculptor-gruppe af galakser, som viser strukturen af galaksen i meget fine detaljer
