Del denne side
Nyt fra Galakser
- Hubble Bjælke-galakse
- Laboratorie-galakse styrker astrofysisk teori
- De tungeste galaksers vilde ungdom
- Fund af dværggalakse 10 mia. lysår væk
- Fund af gaakse der består af mørkt stof
- Mælkevejens kolde støv
- Fund af tidligste galaksehob
- Fund af hidtil største tidlige galaksehob
- Støvet i de Magellanske skyer
- Nyt instrument kan gennemskue Mælkevejens stjernevrimmel
- Fyrværkeri af stjernedannelser i nabogalakse
- Stjernedannende galakser 600mio år efter Big Bang
- M74
- Ultra kompakte dværg-galakser er faktisk stjernehobe
- 1 mill. lysår stor gasspiral
- En galakse der blomstrer med nye stjerner
- Mysteriet om de røde galakser
- Hvad blev der af Quasarerne?
- Fund af hidtil største galakse struktur
- Mælkevejens magnetfelt kortlagt
- Fund af hidtil tungeste sorte hul på 20 mia. solmasser
- Fund af ny klasse galakser
- Mælkevejen gnasker stadig på en dværg-galakse
- Sjældent fund af gravitionel linse
- Galakse-haloer større end hidtil antaget
Mest Læste
|
Mælkevejens mørke masse på vægten
Skrevet af Henrik Røsenørn
Tirsdag, 18. maj 2010 11:39
|
|
| Astronomi - Galakser | |||
|
Man har længe vidst at galaksernes synlige masse ikke var stor nok til alene at holde deres stjerner samlet, og at der derfor må være noget mere masse gemt, som kaldtes den mørke masse. Den har man ofte målt mellem andre galakser, men hvor meget mørk masse er der om Mælkevejen? For at besvare det spørgsmål har et forskerhold studeret de løse stjerner om Mælkevejen. For Mælkevejen har som de fleste andre galakser en tynd halo af stjerner, der bevæger sig i et større kredsløb udenom den skive af støv, gas og stjerner, vi normalt genkender som selve galaksen. Hypervelocity Star survey Undersøgelsen har afdækket alle de kendte halo-stjerners position og hastighed ud til en afstand af 260.000lysår fra galaksens centrum. Til sammenligning er Mælkevejens skives radius 50.000lysår. HS-surveyet har derfor koncentreret sig om stjerner der er mere end 80.000 lysår fra centrum, for udelukkende at fokusere på halo-stjernerne.
Ved at måle stjernernes hastigheder, kan man beregne deres bevægelses-energi og derved også den masse der skal til for at holde dem i deres baner om Mælkevejen (Centripetalkraften). Det gør man ret enkelt ved at beregne ligningen M = rv2/ G for hver af stjernerne, når først man har målt deres afstand og hastighed (Se ill. th.) Så med målingerne og beregningerne af alle disse stjerner, har man dermed kunnet veje hvor meget masse der er om mælkevejen i forskellige afstande Hvis Mælkevejens masse er koncentreret i galakse-skiven vil tyngdekraften fra dens masse aftage med kvadratet på afstanden. Men hvis der er mere masse end vi kan se udenom skiven (den mørke masse) vil den aftage mindre end det. Og resultatet af undersøgelsen viser at den aftager bemærkelsesværdigt lineært, så Mælkevejen derfor må have . Mælkevejen og denne halo's samlede masse ud til en afstand af de 260.000lysår er ifølge deres resultater 7,2x1011 solmasser, hvor skivens masse normalt regnes for 5,8 x 10 11 solmasser. Man har altså med denne undersøgelse fundet 1,4 x 1011 solmasser stof, fordelt i en kugleskal udenom Mælkevejen LÆS MERE på arXiv.org/phys
|






Ved at måle hastigheden af de løse stjerner der kredser udenom mælkevejens skive, har man kunnet vejet den mørke masse der omgiver mælkevejen ud til 260.000lysår
