Del denne side
Nyt fra Galakser
- Et nærmere kig på Centaurus A galaksen
- Hubble studerer stjernetåger i fjern dværggalakse
- Hyperaktive sorte huller kan stoppe stjernedannelser
- Stormens øje i en af universets største strukturer
- Sombrero galaksen er både rund og tynd
- Mælkevejen har en sælsom "arm" af følgegalakser
- Hundreder af Blazarer
- Kolliderende galaksehobe
- "tids-maskine" skal studere det tidlige univers
- Hjertet af en kosmisk kollision
- Meget gas i de tidlige galakser
- Solens bane hører til Orion-galaksearmen
- Mælkevejens bjælke
- Fund af usædvanlig firkantet galakse
- 200.000 galakser i ét billede!
- Fund af den hidtil mest eksotiske kendte galakse
- Stjernedannelser på tværs af galakse-armene
- Fund af galakser gemt bag en række quasarer
- Kortlægning af mørkt stof i galaksehob
- Galaktisk genbrugs-cyklus
- Fund af ændring i galaksernes måde at vokse på
- Bjælkegalakse á la Mælkevejen
- Galaksernes dans i Herkules
- Fund af tidligste galaksehob
- En nær dværggalakse
Mest Læste
|
Mælkevejens første stjerner slog satellit-galakser ihjel
Skrevet af Henrik Røsenørn
Tirsdag, 18. oktober 2011 22:41
|
|
| Astronomi - Galakser | |||
|
150 mill. år efter Big Bang dukkede de første stjerner op, og indledte den periode der kaldes re-ioniseringen. Dermed opvarmedes gasserne så meget at de fordampede fra de mindre galakser. Men dermed røber fordelingen af stjerner også hvornår de første stjerner i Mælkevejen blev født.
Denne fordampning - kaldet photo-evaporation - er nu accepteret som forklaring på hvorfor Mælkevejens satellit galakser indeholder mindre gas og mest ældre stjerner. Men de normale galakse-modeller antager en ensartet strålingsbaggrund fra Mælkevejen såvel som de omkringliggende større galakser (som dengang lå tættere). Og den antagelse har passet ret godt med fordelingen af dværg-galakser om Mælkevejen. Men ved at antage at det primært er UV strålingen fra stjernerne i Mælkevejen der var ansvarlige for at satellit galakserne blev renset for gasser, har man opnået et langt bedre match med de faktiske observationer, som figuren herunder viser.
Det mest interessante er så, at man iflg de to franske forskere dermed kan udlede præcis hvornår stjernerne i Mælkevejen blev tændt. Det kræver dog nogle mere præcise data, som de mener ESA's kommende Gaia-satellit vil kunne forklare. Kilde: Observatoire Astronomique de Strasbourg
|








