Når to galakser kolliderer, kolliderer deres centrale sorte huller også. Men udover at kollisionen skaber et endnu større sort hul, sendes det også ud af centrum , hvor det æder stjerner på sin vej som en løssluppen rundsavs-klinge

Et centralt sort hul ligger i sagens natur i galaksens tyngdecentrum, som alle galaksens stjerner og gas-tåger kredser om.

Galakser kolliderer ofte med hinanden, når de kredser rundt i galaksehobene. Selvom to galakser med 100-200 milliarder stjerner støder sammen, vil der kun være ret få stjerner der støder fysisk sammen på grund af de store afstande mellem stjernerne, og fordi de kredser om hvert sit tyngdecentrum

Men når galakserne støder sammen vil deres tyngdecentre med tiden finde en ny fælles balance, og dermed vil de to centrale sorte huller også mødes og smelte sammen. Og når de gør det, får de også en ny fælles kurs, som en kort tid vil bringe dem ud af trit med de to galaksers rotation, indtil de igen falder til ro i en ny fælles rotation

De sorte huller omgives normalt af en tæt kreds af stjerner som stille og roligt spiralerer dem ind i det sorte hul.

Så udover at de to sorte huller smelter sammen, mødes disse to bælter af nydannede stjerner også. Og når de sorte huller er smeltet sammen, fortsætter de i en ny kurs ud gennem deres omliggende bælter af stjerner. Dermed pløjer de sig igennem en ny stjernevrimmel, og opsluger alt på sin vej.

De nye beregninger fra Harvard viser, at stjerne-opslugelsesraten ved en sådan lejlighed accellereres med en faktor 10.000. Så når et centralt sort hul normalt æder en stjerne hver 100.000år, vil de i en "kortere periode" på 10 mio. år efter kollisionen, opsluge en stjerne hvert tiende år.

Derudover har de også regnet på den energi-udladning der sker når stjernerne opsluges i det tempo, og på den gravitionelle bølge der sendes ud gennem galaksen

Kilde: Harvard University