De fleste galakser har et supermassivt sort hul i deres kerner, der er vokset ved at opsluge stjerner og gasser. Men det har altid været en gåde hvordan gassserne slipper ind til hullet

(Bill: M31 i UV der viser stjernedannelserne)

Tæt omkring Andromeda galaksen kerne - og mælkevejens - ligger en ring af nydannede stjerner der ender med at blive opslugt af det enorme sorte hul i centrum. udenom er miljøet mere normalt, så denne krans af stjerner fungerer som en skærmende mur fra de voldsomme processer inderst.

Det har altid været en gåde hvordan gasserne slipper forbi denne mur, og hvordan det sorte huls tyngdekraft har formået at trække gasserne ind fra galaksens mere ydre regioner. For problemet er, at de supermassive sorte huller er SÅ store at de ikke kan forklares alene alene ved at de æder stjernerne omkring sig, men må også opsluge gasser, hvis regnestykket skal hænge sammen.

En ny reviewed teori af Philip Hopkins og Eliot Quataert fra University of California, Berkeley foreslår at stjernernes moment får spiraleret gasserne ind mod centrum og dermed de sidste 100lysår der skal til for at de kommer tæt nok på til at kunne blive opslugt af det sorte hul.

LÆS MERE på arXiv.org