Del denne side
Nyt fra Galakser
- Hubble studerer stjernetåger i fjern dværggalakse
- Hyperaktive sorte huller kan stoppe stjernedannelser
- Stormens øje i en af universets største strukturer
- Sombrero galaksen er både rund og tynd
- Mælkevejen har en sælsom "arm" af følgegalakser
- Hundreder af Blazarer
- Kolliderende galaksehobe
- "tids-maskine" skal studere det tidlige univers
- Hjertet af en kosmisk kollision
- Meget gas i de tidlige galakser
- Solens bane hører til Orion-galaksearmen
- Mælkevejens bjælke
- Fund af usædvanlig firkantet galakse
- 200.000 galakser i ét billede!
- Fund af den hidtil mest eksotiske kendte galakse
- Stjernedannelser på tværs af galakse-armene
- Fund af galakser gemt bag en række quasarer
- Kortlægning af mørkt stof i galaksehob
- Galaktisk genbrugs-cyklus
- Fund af ændring i galaksernes måde at vokse på
- Bjælkegalakse á la Mælkevejen
- Galaksernes dans i Herkules
- Fund af tidligste galaksehob
- En nær dværggalakse
- Kerne af mørkt stof
Mest Læste
|
Hvor almindelig er Mælkevejen?
Skrevet af Henrik Røsenørn
Tirsdag, 24. maj 2011 11:20
|
|
| Astronomi - Galakser | |||
|
Hvor almindelig er Mælkevejen egentlig? Mælkevejen adskiller sig fra mængden ved at have 2 relativt store og meget nære satellit galakser - De Magellanske skyer. Og det viser sig at det gør den lidt anderledes. En storstilet undersøgelse af 20.000 repræsentative galakser fra Sloan Digital Sky Survey (SDSS), viser nemlig at kun 4% af galakserne har så tætte drabanter som de Magellanske skyer, og at de der har, som regel er lyssvagere end Mælkevejen er. SDSS er en omfattende 3D kortlægning af universet med afstande til de 930.000 galakser og 120.000 quasarer
Vi kan jo i sagns natur ikke se Mælkevejen udefra. Men ved at simulere Mælkevejens dans med de 2 nabogalakser, og sammenligne dem med de øvrige eksempler på galakser med tætte nabogalakser, kan man lære meget om Mælkevejen. Artiklen som er offentliggjort i Astrophysical Journal er den første af tre artikler som beskriver dette arbejde; Forhåbentligt kommer forskerne tættere på hvorfor den er anderledes i de følgende artikler Kilde: National Science Foundation
|








