Udskriv
Overordnet kategori: Astronomi
Kategori: Galakser
Den gigantiske M87 galakse og jettene fra det sorte hul som Event Horizon Telescope så sidste måned
Sidste måned kunne forskerefor første gang "se" et sort hul i den enorme galakse M87 med det nye Event Horizon Telescope (EHT). Det EHT kunne se ved radiobølgelængder var en skal lige uden om det sorte hul med skyggen fra selve hullet i midten og en jet fra skallen.
I virkeligheden har det sorte hul 2 jets: Den ene som har retning mod os kan ses ved alle bølgelængder lige fra radiobølger til røntgen. Men den anden som er på vej væk fra os, er så rødforskudt at den ikke kan ses ved nogen bølgelængder.

Men når sådan en jet rammer de interstellare gasser med hastigheder nær lysets , skaber det en chokbølge som er tydelig at se. Og i dette billede fra det dybt infrarøde teleskop Spitzer, kan disse chokbølger fra begge jettene ses - selvom selv jettene er usynlige skriver NASAs Spitzer.

Forskerne har en god ide om hvad der sker med støvskallen om det sorte hul og om hvordan jettene dannes. Men der er usikkerhed om hvordan støv og stjerner suges ind i det sorte hul. På dette billede ses stjerner som blå og grønt (hhv 3,6 og 4,5 mikron bølgelængde), mens støv er rødt (8 mikron).