En lang serie udbrud i det centrale sorte hul i galaksen SMM J1237+6203 er så voldsomme, at de er nær ved at splitte hele galaksen ad.

Galaksen overlever godt nok, men den er blevet blæst fri for de interstellare gasser, som skulle danne nye stjerner og vil dermed gå helt i stå når først den engang er faldet til ro igen.

SMM J1237+6203 er ikke bare en galakse, men er også en quasar (quasi-stellar radio source), hvilket vil sige at den har en særlig aktiv kerne og er en klar radiokilde.

Radiokilden i en quasar er området omkring det sorte hul, og det er netop eksplosionerne i kernen der tilsyneladende er skyld i de observerede voldsomme udstrømninger af gasser fra galaksen.

Men derudover er SMM J1237+6203 også en starburst-galakse, hvilket vil sige at den har en meget høj stjernedannelses-rate. Og når mange stjerner dannes, kommer der også efter kort tid, en række supernovaer, når de tungeste stjerner brænder ud. Og supernovaerne bidrager også til at true med at splitte galaksen, når de danner en mur af chokbølger, som i en normal galaksearm - bortset fra at denne "arm" starter fra centrum af galaksen og fortsætter radiært ud af galaksen!

Resultatet af denne serie voldsomme udbrud i centrum og eksplosioner i galakseskiven er, at SMM J1237+6203 bliver drænet for de gasser der normalt skulle føde nye stjerner i fremtiden.

På figuren her ses ilt fordelingen tv., gassernes hastighedsfordeling i midten og et kontinuumbillede th.

Ilt (O-III) er et af de tungere grundstoffer der dannes ved stjerneeksplosionerne og som man kan se fordelingen af i galaksen tv. i billedet ovenfor. I midten kan man se deres hastighedsfordeling, hvor den mørkeblå baggrund er dens normale hastighed. Den lyseblå farve er dermed gasser der er på vej mod os og den røde er gasser der er accelereret væk fra os. Th. er til sammenligning galaksen i sin helhed, så man kan se at gasserne allerede er nået et stykke udover galaksens periferi.

David Alexander der har ledet forskergruppen bag artiklen siger at out-flowet ".. bogstaveligt talt er på grænsen til at splitte galaksen ad"

Galaksen SMM J1237+6203 virker næsten som en forelskelse for den engelske forsker David Alexander fra Durham University, at dømme efter hans tidligere artikler. Han studerede først de usædvanligt store mængder tungere grundstoffer i det intergalaktiske rum omkring den, derefter masse-strømmene i galaksen og nu mener han altså også at have fundet kilden til det usædvanlige mønster.

Hvad der så har startet udbrudende gætter han endnu kun på.

LÆS MERE på Gemini observatoriets hjemmeside
LÆS OGSÅ på physorg
LÆS HELE ARTIKLEN på arXiv