Gammaglimt er blandt de mest energirige begivenheder i universet. En ny meget omfattende undersøgelse af de korte mørke gammaglimt har, fundet ud af, at disse gigantiske eksplosioner ikke kræver eksotiske forklaringer, men er fuldt ud forklaret ved en kombination af forskellige årsager, hvoraf den vigtigste er tilstedeværelsen af støv mellem Jorden og eksplosionen.

Gammaglimt (gamma-ray bursts: GRB) er flygtige begivenheder, der varer fra mindre end et sekund til flere minutter. De opdages af satellitter i rummet, der kan fange deres energirige stråling. Men for tretten år siden opdagede astronomer en længerevarende strøm af mindre energirig stråling, der kommer fra disse voldsomme udbrud og som kan vare i uger efter den oprindelige eksplosion. Astronomer kalder denne stråling for glimtes efterglød.

Mens alle gammaglimts  efterglød afgiver røntgenstråler, har det vist sig, at kun omkring halvdelen af dem udsender synligt lys, mens resten på mystisk vis er mørke. Nogle astronomer formoder, at disse mørke eftergløder, kan være eksempler på en helt ny klasse af gammaglimt, mens andre mener, at de kan være meget langt væk. Tidligere undersøgelser har antydet, at blokerende støv mellem glimtet og os måske også kan forklare, hvorfor de er så svage.

"At studere eftergløden er vigtigt for at fremme vores forståelse af de objekter, der bliver til gammaglimt, og hvad de fortæller os om stjernedannelse i det tidlige univers," siger undersøgelsens hovedforfatter Jochen Greiner fra Max-Planck Institute for Extraterrestrial Physics in Garching bei München i Tyskland.

I slutningen af 2004 opsendte NASA Swift-satellitten. Fra sin bane over Jordens atmosfære kan den opdage gammaglimt og straks angive deres position til andre observatorier, så glimtenes efterglød kan blive studeret. I den nye undersøgelse kombinerer astronomer Swift-data med nye observationer med GROND - et dedikeret instrument til opfølgnings-observationer af gammaglimt. GROND er monteret på MPG/ESO's 2,2m teleskopet på La Silla i Chile. Herved har astronomerne endegyldigt løst gåden om den manglende optiske efterglød.

Det der gør GROND velegnet til at studere eftergløden af gammaglimt, er dets meget hurtige reaktionstid – det kan observere en eksplosion inden for få minutter efter alarmen fra Swift ved hjælp af et særligt system kaldet Rapid Response Mode. Dertil kommet dets evne til at observere samtidigt gennem syv filtre, der dækker både den synlige og nærinfrarøde del af spektret.

Ved at kombinere GROND's data taget gennem disse syv filtre med Swift-observationer, har astronomerne været i stand til nøjagtigt at bestemme mængden af lys, der udsendes af eftergløden ved vidt forskellige bølgelængder – lige fra meget energirige røntgenstråler til nærinfrarødt lys. Astronomerne har brugt disse oplysninger til direkte at måle mængden af blokerende støv, som lyset passerer igennem på sin vej til Jorden. Hidtil har astronomerne måttet basere sig på vurderinger af støvmængden.

Holdet har brugt en række data, herunder deres egne målinger fra GROND sammen med observationer fra andre store teleskoper som ESO's Very Large Telescope, for at vurdere afstandene til næsten alle glimtene i deres datamateriale. Mens de har fundet ud af, at en betydelig del af glimtene er blevet dæmpet til omkring 60-80% af deres originale lysstyrke på grund af blokerende støv, er denne effekt forstærket for de meget fjerne glimt, så observatøren kun kan se 30-50% af lyset.

Astronomerne konkluderer dermed, at de fleste mørke gammaglimt simpelthen helt har fået fjernet deres beskedne mængde af synligt lys, inden det når frem til os.

"Sammenlignet med mange instrumenter på store teleskoper, er GROND et billig og relativt enkelt instrument, men det har været i stand til endegyldigt at løse mysteriet om de mørke gammaglimt," siger Greiner.

Kilde. ESO