Del denne side
Nyt fra Galakser
- Hubble studerer stjernetåger i fjern dværggalakse
- Hyperaktive sorte huller kan stoppe stjernedannelser
- Stormens øje i en af universets største strukturer
- Sombrero galaksen er både rund og tynd
- Mælkevejen har en sælsom "arm" af følgegalakser
- Hundreder af Blazarer
- Kolliderende galaksehobe
- "tids-maskine" skal studere det tidlige univers
- Hjertet af en kosmisk kollision
- Meget gas i de tidlige galakser
- Solens bane hører til Orion-galaksearmen
- Mælkevejens bjælke
- Fund af usædvanlig firkantet galakse
- 200.000 galakser i ét billede!
- Fund af den hidtil mest eksotiske kendte galakse
- Stjernedannelser på tværs af galakse-armene
- Fund af galakser gemt bag en række quasarer
- Kortlægning af mørkt stof i galaksehob
- Galaktisk genbrugs-cyklus
- Fund af ændring i galaksernes måde at vokse på
- Bjælkegalakse á la Mælkevejen
- Galaksernes dans i Herkules
- Fund af tidligste galaksehob
- En nær dværggalakse
- Kerne af mørkt stof
Mest Læste
|
En galakse der blomstrer med nye stjerner
Skrevet af Henrik Røsenørn
Torsdag, 15. december 2011 14:23
|
|
| Astronomi - Galakser | |||
|
VLT Survey Telescope (VST) har taget dette hidtil mest detaljerede vidvinkelbillede af galaksen NGC253 og dets omgivelser. Et billede der viser hvordan galaksen der anses for at ligne Mælkevejen meget, blomstrer med nye stjerner NGC 253 ligger omkring 11,5 millioner lysår væk i det sydlige stjernebillede Sculptor (på dansk Billedhuggeren). Ofte kaldes den bare Sculptor-galaksen, selvom andre beskrivende navne omfatter sølvmønten eller ”Silver Dollar”-galaksen. Det er let at få øje på NGC 253 i en håndkikkert, da det er en af de klareste galakser på himlen efter Mælkevejens nærmeste galakse-nabo, Andromeda-galaksen. Astronomer har bemærket en udbredt aktiv dannelse af stjerner i NGC 253 og har kategoriseret den som en voldsom, nærmest eksplosiv dannelse af nye stjerner – en ”starburst”-galakse. De mange lyse klumper, der er spredt rundt i galaksen er stjernefødestuer, hvor varme unge stjerner netop er antændt. Strålingen, der strømmer fra disse gigantiske blåhvide babyer, får de omkringliggende skyer af brintgas til at gløde kraftigt (grønt på dette billede). Denne nærtliggende spiralgalakse blev opdaget af den tysk-britiske astronom Caroline Herschel, søster til den berømte astronom William Herschel, mens hun ledte efter kometer i 1783. Søskendeparret Herschel ville have været henrykte over det skarpe, rigt detaljerede billede af NGC 253, som VST har leveret. Dette seneste billede af NGC 253 blev taget under VST’s videnskabelige verifikationsfase – når teleskopets videnskabelige ydeevne vurderes, før det bliver taget i drift. VST’s data bliver kombineret med infrarøde billeder fra VISTA for at identificere de yngre generationer af stjerner i NGC 253. Dette billede er mere end 12.000 pixels på tværs og den fantastiske himmel over ESO’s Paranal-observatorium, kombineret med teleskopets fine optik giver skarpe billeder af stjerner over hele billedet. VST er et 2,6 meter vidvinkel-kortlægningsteleskop med et synsfelt på en grad – dobbelt så bredt som fuldmånen [2]. VST-programmet er et samarbejde mellem INAF-Osservatorio Astronomico di Capodimonte, Napoli, Italien og ESO. Det 268-megapixel kamera OmegaCam er hjertet i teleskopet og designet til at kortlægge himlen både hurtigt og med meget fin billedkvalitet. VST er det største teleskop i verden, designet udelukkende til at kortlægge himlen i synligt lys. Det supplerer ESO’s VISTA infrarøde kortlægningsteleskop, der også er placeret på Paranal. Ved at zoome ind i dette nye billede, er det ikke kun muligt at lave en meget detaljeret undersøgelse af de stjernedannende spiralarme i galaksen, men billedet afslører også et meget rigt tæppe af langt fjernere galakser, der ligger i meget større afstand end NGC 253. Kilde: ESO
|







