Del denne side
Nyt fra Galakser
- Hubble Bjælke-galakse
- Laboratorie-galakse styrker astrofysisk teori
- De tungeste galaksers vilde ungdom
- Fund af dværggalakse 10 mia. lysår væk
- Fund af gaakse der består af mørkt stof
- Mælkevejens kolde støv
- Fund af tidligste galaksehob
- Fund af hidtil største tidlige galaksehob
- Støvet i de Magellanske skyer
- Nyt instrument kan gennemskue Mælkevejens stjernevrimmel
- Fyrværkeri af stjernedannelser i nabogalakse
- Stjernedannende galakser 600mio år efter Big Bang
- M74
- Ultra kompakte dværg-galakser er faktisk stjernehobe
- 1 mill. lysår stor gasspiral
- En galakse der blomstrer med nye stjerner
- Mysteriet om de røde galakser
- Hvad blev der af Quasarerne?
- Fund af hidtil største galakse struktur
- Mælkevejens magnetfelt kortlagt
- Fund af hidtil tungeste sorte hul på 20 mia. solmasser
- Fund af ny klasse galakser
- Mælkevejen gnasker stadig på en dværg-galakse
- Sjældent fund af gravitionel linse
- Galakse-haloer større end hidtil antaget
Mest Læste
|
En vind-omblæst galakse
Skrevet af Henrik Røsenørn
Onsdag, 01. september 2010 12:59
|
|
| Astronomi - Galakser | |||
|
NGC 4666 er en bemærkelsesværdig galakse med meget voldsom stjernedannelse og en udsædvanlig ”supervind” af udstrømmende gas. Den er tidligere blevet observeret i røntgen af ESA’s rumteleskop XMM-Newton, og billedet her, blev taget for at undersøge andre objekter, der var blevet opdaget med røntgen-observationerne. Den fremtrædende galakse NGC 4666 i midten af billedet er en galakse med meget voldsom stjernedannelse, der ligger omkring 80 millioner lysår fra Jorden. Den voldsomme stjernedannelse menes at være forårsaget af gensidig tyngdepåvirkning mellem NGC 4666 og dens nabogalakser, herunder NGC 4668, der ses nederst til venstre i billedet. Sådanne vekselvirkninger udløser ofte voldsom stjernedannelse i de involverede galakser.
En kombination af supernovaeksplosioner og kraftige vinde fra tunge stjerner i det stjernedannende område driver en vidtstrakt strøm af gas fra galaksen og ud i rummet – en såkaldt ”supervind”. Supervinden har et enormt omfang. Den kommer fra den klare, centrale del af galaksen og strækker sig titusinder af lysår ud. Fordi supervindens gas er meget varm, udsender den primært lys i form af røntgen- og radiostråling og kan derfor ikke ses på billeder taget i synligt lys, som billedet, der præsenteres her. Dette billede er lavet som en del af opfølgningsarbejdet på røntgen-observationer foretaget med ESA’s rumteleskop XMM-Newton. NGC 4666 var målet for de oprindelige observationer med XMM-Newton, men takket være teleskopets store synsfelt kunne mange andre røntgenstrålekilder også ses i baggrunden. En sådan heldig opdagelse var en svag galaksehob, der ses tæt på billedets nederste kant til højre for midten. Denne hob er meget længere væk fra os end NGC 4666, idet den ligger i en afstand på omkring tre milliarder lysår. For fuldt ud at forstå astronomiske objekters natur, må forskerne studere dem ved flere bølgelængder – eller farver af lys. Det skyldes, at lys ved forskellige bølgelængder kan fortælle os om forskellige fysiske processer, der finder sted. I dette tilfælde blev Wide Field Imager (WFI). observationerne gjort i synligt lys, for yderligere at kunne undersøge de objekter, der tilfældigt var blevet opdaget på røntgen-optagelserne – et godt eksempel på, hvordan astronomer ved hjælp af forskellige teleskoper arbejder sammen for at udforske universet. Kilde: ESO
|







