Del denne side
Nyt fra Galakser
- Hubble studerer stjernetåger i fjern dværggalakse
- Hyperaktive sorte huller kan stoppe stjernedannelser
- Stormens øje i en af universets største strukturer
- Sombrero galaksen er både rund og tynd
- Mælkevejen har en sælsom "arm" af følgegalakser
- Hundreder af Blazarer
- Kolliderende galaksehobe
- "tids-maskine" skal studere det tidlige univers
- Hjertet af en kosmisk kollision
- Meget gas i de tidlige galakser
- Solens bane hører til Orion-galaksearmen
- Mælkevejens bjælke
- Fund af usædvanlig firkantet galakse
- 200.000 galakser i ét billede!
- Fund af den hidtil mest eksotiske kendte galakse
- Stjernedannelser på tværs af galakse-armene
- Fund af galakser gemt bag en række quasarer
- Kortlægning af mørkt stof i galaksehob
- Galaktisk genbrugs-cyklus
- Fund af ændring i galaksernes måde at vokse på
- Bjælkegalakse á la Mælkevejen
- Galaksernes dans i Herkules
- Fund af tidligste galaksehob
- En nær dværggalakse
- Kerne af mørkt stof
Mest Læste
|
En smuk galakse i et usædvanligt lys
Skrevet af Henrik Røsenørn
Torsdag, 23. september 2010 04:47
|
|
| Astronomi - Galakser | |||
|
NGC 1365 er en af de bedst kendte og mest studerede bjælkespiralgalakser. Den er en perfekt bjælkegalakse med dens lige bjælke som er bundet sammen med fine støvbånd som ESO har studeret i infrarødt lys De nye infrarøde billeder fra ESO' nye IR-kamera er mindre påvirkede af det støv, der tilslører dele af galaksen, end billeder taget i synligt lys , og de viser meget tydeligt gløden fra et stort antal stjerner i både bjælken og spiralarmene. Disse data er blevet indsamlet for at hjælpe astronomer med at forstå den komplekse strøm af materiale inde i galaksen, og hvordan det påvirker de depoter af gas, som nye stjerner kan dannes af. Den enorme bjælke forstyrrer formen på galaksens tyngdefelt og det fører til områder, hvor gas er presset sammen og stjernedannelse udløses. Mange store, unge stjernehobe markerer hoved-spiralarmene. Hobene indeholder i hundredvis eller tusindvis af klare, unge stjerner, der er mindre end ti millioner år gamle. Galaksen ligger for langt væk til at enkelte stjerner kan ses på dette billede og de fleste af de små klumper, der er synlige på billedet, er i virkeligheden stjernehobe. Samlet i hele galaksen, dannes stjerner med en årlig rate på omkring tre solmasser/år.
Mens galaksens bjælke hovedsageligt består af ældre stjerner, der for længst har passeret deres bedste alder, dannes mange nye stjerner i stjerne-fødestuer af gas og støv i den indre spiral tæt på galaksens kerneområde. Bjælken leder også gas og støv ind mod den centrale del af galaksen, hvor astronomer har fundet tegn på tilstedeværelsen af et supertungt sort hul, der er godt gemt bag myriader af intenst klare, nye stjerner. NGC 1365 breder sig med sine to store, ydre spiralarme over ca. 200.000 lysår. Forskellige dele af galaksen fuldfører ét omløb om galaksens kerne på forskellig tid. De ydre dele af bjælken fuldfører et omløb på omkring 350 millioner år. NGC 1365 og andre galakser af denne type er blevet mere betydningsfulde de seneste år, fordi nye observationer viser, at Mælkevejen også kan være en bjælkespiralgalakse. Sådanne galakser er helt almindelige – to tredjedele af spiralgalakser er bjælkegalakser ifølge de seneste skøn, og ved at studere andre kan det hjælpe astronomer med at forstå vores egen galakse. Kilde: ESO
|








