Den klare galakse NGC 3621, her optaget med Wide Field Imager på ESO's 2,2m teleskop Chile, ser ud til at være et fint eksempel på en klassisk spiral, men er faktisk temmelig usædvanlig: Den har ikke en central bule og kaldes derfor en ren skive-galakse.

NGC 3621 er en spiralgalakse, der ligger omkring 22 millioner lysår væk i stjernebilledet Hydra (Søslangen). Den er forholdsvis klar og kan let ses i et teleskop af moderat størrelse. Dette billede er optaget med Wide Field Imager på MPG/ESO 2,2 meter teleskopet på ESO’s La Silla-observatorium i Chile. Dataene blev udvalgt fra ESO’s arkiv af Joe DePasquale som en del af konkurrencen ”ESO’s Skjulte Skatte 2010”. Joes billede af NGC 3621 fik en femteplads i konkurrencen.

Galaksen har en flad pandekageagtig form hvilket tyder på, at den endnu ikke har været tæt på en anden galakse. Et sådan galaktisk sammenstød ville nemlig have forstyrret den tynde skive af stjerner og have skabt en lille bule i midten. De fleste astronomer mener, at galakser vokser ved at smelte sammen med andre galakser i en proces, der kaldes hierarkisk galaksedannelse. Med tiden, bør dette skabe store buler i midten af spiralerne. Nyere forskning har imidlertid bragt den idé på banen, at buleløse eller rene skive-galakser som NGC 3621, faktisk er ret almindelige.

Denne galakse er yderligere interessant for astronomer, fordi den ligger forholdsvis tæt på og derfor giver dem mulighed for at studere en bred vifte af astronomiske objekter i den – herunder stjernefabrikker, støvskyer og pulserende stjerner, der kaldes cepheide-variable. Astronomerne bruger cepheide-variable til afstandsmåling i universet. I slutningen af 1990’erne var NGC 3621 en af 18 galakser, der blev udvalgt til et nøgleprojekt for Rumteleskopet Hubble, hvor det observerede cepheide-variable og målte universets udvidelse med en større nøjagtighed end det tidligere havde været muligt. I dette vellykkede projekt blev 69 cepheid-variable stjerner observeret alene i denne galakse.

Billedet her er en kombination af optagelser lavet gennem fire forskellige farvefiltre. Optagelser lavet gennem et blåt filter er gengivet med blå farver i det endelige billede. Billeder optaget gennem et gul-grønt filter er gengivet med grønne farver og billeder taget gennem et rødt filter er vist med mørkorange nuancer. Desuden er billeder taget gennem et filter, der isolerer gløden fra brintgas, gengivet med røde farver. Den samlede eksponeringstid pr. filter var henholdsvis 30, 40, 40 og 40 minutter.

Kilde: ESO