En lille galakse med det besværlige navn Wolf-Lundmark-Melotte (WLM ) hænger her i ensom majestæt langt fra Mælkevejen. Den hører til den lokale gruppe af galakser, men den er helt alene ude i udkanten af gruppen. WLM er så lille og så langt borte fra de andre, at den aldrig har påvirket nogen af de andre dusinvis af større og mindre galakser i gruppen - og måske heller ikke andre galakser i hele Universets historie. .

Den lille irregulære dværggalakse Wolf-Lundmark-Melotte
Den lille irregulære dværggalakse Wolf-Lundmark-Melotte

WLM som blev opdaget i 1909 er ganske lille, og uden indre struktur og klassificeres derfor som en irregulær dværggalakse. Den ligger 3 millioner lysår fra Mælkevejen i stjernebilledet Cetus og på den længste led er den kun 8000 lysår lang,

Det er lidt som med en uopdaget stamme dybt i Amazonas regnskov eller på en ø i Stillehavet med WLM; Den giver os en sjælden mulighed for at få indblik i forholdene for galakser, som ikke har været forstyrret af deres omgivelser.

Astronomerne mener, at forholdsvis små tidlige galakser har vekselvirket med hinanden via deres tyngdekræfter, og at de i mange tilfælde er smeltet sammen til større og større galakser. Over årmilliarderne er disse sammensmeltninger blevet til de store spiralformede og elliptiske galakser, som er almindelige i det moderne Univers. Det er sket på en måde lidt sammenligneligt med hvordan menneskeheden har flyttet sig rundt over tusinder af år, og har slået sig sammen i større og større enheder, indtil vi idag har de store metropoler.

WLM har udviklet sig helt for sig selv, borte fra andre galaksers indflydelse, og er ikke blandet op med andre stjernepopulationer. Derfor er den i en relativt uforstyrret “naturtilstand”, ligesom en gruppe mennesker som har haft begrænset kontakt med fremmede. De forandringer som er sket, er sket stort set uafhængigt af, hvad der er sket andre steder.

Omkring den lille galakse findes en udbredt glorie af meget svage, røde stjerner, som når ud i de blæksorte omgivelser. Deres rødlige farvetone viser, at de er meget gamle i stjernernes verden. Sandsynligvis kan glorien dateres tilbage til den oprindelige dannelse af selve galaksen, så derfor kan den give oplysninger om de processer, som førte til de allerførste galakser.

Stjernerne i centeret af WLM ser ud til at være mere blå, og dermed yngre. På billedet her ser man også lyserøde skyer, hvor det kraftige lys fra helt unge stjerner har ioniseret den omgivende hydrogengas, så gassen lyser op i sin karakteristiske røde farve.

Billedet er optaget med vidvinkelinstrumentet OmegaCAM, som er et stort kamera monteret på ESOs VLT Survey Teleskop (VST) i Chile. Teleskopet, som har en diameter på 2,6m, er specielt bygget til at gennemmønstre himlen i synligt lys. OmegaCAM har 32 CCD-detektorer, som tilsammen danner et billede på 256 megapixels, og som dermed både kan tage meget detaljerede og meget vidvinklede billeder af himlen.


Se ESO