Astronomer har brugt et helt arsenal af teleskoper på jorden og i rummet, herunder ESO's VLT i Chile, til at opdage og måle afstanden til den fjerneste modne galaksehob, der endnu er fundet. Selv om vi ser denne hob som den så ud, da Universets var yngre end 1/4 af sin nuværende alder, minder den overraskende meget om galaksehobe i det nuværende univers.

”Vi har målt afstanden til den fjerneste modne galaksehob, der nogensinde er fundet”, siger hovedforfatteren af undersøgelsen, hvor observationerne fra ESO’s VLT har været brugt, Raphael Gobat (CEA, Paris). ”Det overraskende er, at når vi kigger nærmere på denne galaksehob, ser den ikke ung ud – mange af galakserne er faldet til ro og ligner ikke de stjernedannende galakser, der normalt ses i det tidlige univers.”

Galaksehobe er de største strukturer i Universet, der holdes sammen af tyngdekraften. Astronomer regner med, at disse hobe vokser med tiden, og at tunge hobe derfor vil være sjældne i det tidlige univers. Selv om mere fjerntliggende galaksehobe er observeret, ser de ud til at være unge hobe, der stadig er i gang med at blive dannet og endnu ikke er faldet til ro som modne systemer.

Det internationale astronomhold har brugt de kraftfulde VIMOS- og FORS2-instrumenter på ESO’s Very Large Telescope (VLT) til at måle afstandene til nogle af klatterne i en pudsig plet af meget lyssvage røde objekter, der første gang blev observeret med rumteleskopet Spitzer. Denne gruppering, der kaldes CL J1449+0856, havde alle kendetegnene for en meget fjern galaksehob. Resultaterne viste, at der virkelig er tale om en galaksehob, som den så ud, da Universet var omkring tre milliarder år gammelt – mindre end en fjerdel af dets nuværende alder.

Da forskerholdet først kendte afstanden til dette meget sjældne objekt, kiggede de meget nøje på de enkelte galakser ved hjælp af både NASA/ESA’s rumteleskop Hubble og jordbaserede teleskoper, herunder VLT. De fandt tegn på, at størstedelen af galakserne i hoben ikke danner stjerner, men består af stjerner, der allerede er omkring en milliard år gamle. Det gør hoben til et modent objekt, der ligner Virgo-hoben, den nærmeste store galaksehob i forhold til Mælkevejen.

Yderligere tegn på, at der er tale om en moden hob kommer fra observationer af røntgenstråling fra CL J1449+0856. De er foretaget med ESA’s rumobservatorium XMM-Newton. Hoben udsender røntgenstråling, der må komme fra en meget varm sky af tynd gas, der udfylder rummet mellem galakserne og koncentrerer sig ind mod hobens centrum. Det er endnu et tegn på en moden galaksehob, der bliver holdt godt sammen af sin egen tyngdekraft, eftersom meget unge hobe ikke har haft tid til at fange varm gas på samme måde.

Som Gobat afslutningsvis siger: ”Disse nye resultater støtter antagelsen om, at der eksisterede modne galaksesystemer, da Universet var yngre end en fjerdedel af sin nuværende alder. Ud fra den nuværende teori om galaksedannelse regner vi med, at sådanne hobe er meget sjældne, og at vi har været heldige at få øje på en. Men hvis yderligere observationer viser flere af samme slags, kan det betyde, at vi bliver nødt til at revidere vores forståelse af det tidligere univers.”

Kilde: ESO