Solen og Månen i dag

Månens fase idag
Solen lige nu fra SOHO

Nyhedsbrev




RSS Feeds

RSS Feeds

Online Brugere

Vi har 31 gæster online
Banner
ALMA kortlægger galakse-rotation
Skrevet af Henrik Rosenørn
Mandag, 04. juni 2012 09:14
Udskriv
Astronomi - Galakser

Centauras A galaksens støvbånd

Dette nye billede af den karakteristiske galakse Centaurus A’s centrum er taget med Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA). Billedet viser hvordan galaksen

Billedet viser hvordan dette nye observatorium giver astronomerne mulighed for at se igennem de tætte støvbånd som slører galaksens centrum, og lave observationer med en hidtil uset kvalitet. ALMA er i den første observationsperiode og er stadig under opbygning, men er allerede det kraftigste teleskop af sin slags. Observatoriet har netop indkaldt forslag til den næste observationsperiode, hvor det voksende teleskop vil have forøget kapacitet.

Centaurus A er en tung elliptisk radiogalakse – en galakse, der udsender kraftig radiostråling – og er den mest fremtrædende, såvel som den nærmeste radiogalakse på himlen. Centaurus A er derfor blevet observeret med mange forskellige teleskoper. Galaksens lysende centrum huser et supertungt sort hul, der er omkring 100 millioner gange tungere end Solen.


I synligt lys er et af galaksens karakteristiske træk et mørkt bånd, der skjuler dens centrum.  Dette støvbånd rummer store mængder af gas, støv og unge stjerner. Disse kendetegn samt den fremtrædende radiostråling er klare tegn på, at Centaurus A er resultatet af en sammensmeltning af en stor elliptisk galakse og en mindre spiralgalakse, hvis rester danner det støvede bånd.

For at se igennem det slørende støv i det centrale bånd, er astronomerne nødt til at observere lys med længere bølgelængder. Dette nye billede af Centaurus A er en kombination af observationer lavet af ALMA ved en bølgelængde på omkring en millimeter med observationer lavet i nærinfrarødt lys. Det giver et klart billede af galaksens lysende centrum set gennem støvet.

De nye ALMA-observationer, der er vist med grønne, gule og orange farver, afslører beliggenheden og bevægelsen af gasskyerne i galaksen. Det er de mest detaljerede og følsomme observationer af denne type, der nogensinde er lavet. ALMA blev indstillet til at registrere stråling med en bølgelængde på ca. 1,3 mm, som udsendes fra molekyler af kulilte-gas. Bevægelsen af gassen i galaksen er årsag til små ændringer i bølgelængden på grund af dopplereffekten. Bevægelsen er vist i dette billede som ændringer i farven. Grøn farve betyder at gassen kommer hen imod os, mens orange farve viser, at gassen på vej væk. Vi kan se, at gassen til venstre for midten bevæger sig hen imod os, mens gassen til højre for midten bevæger sig væk fra os hvilket viser, at gassen kredser om galaksen.

ALMA-observationerne er lagt over et nærinfrarødt billede af Centaurus A, der er taget med SOFI-instrumentet på ESO’s New Technology Telescope (NTT). Dette billede er blevet behandlet med en innovativ teknik, som fjerner støvets slørende effekt. Vi ser en tydelig ring af stjerner og hobe, der gløder i en gylden farve. Det er de sørgelige rester af spiralgalaksen, der er blevet flået i stykker af den store elliptiske galakses tyngdekraft.

Den sammenfaldende placering af ringen af stjerner set med NTT i infrarødt lys og gassen set med ALMA ved millimeterbølgelængder belyser forskellige aspekter af ensartede strukturer i galaksen. Det er et eksempel på, hvordan observationer med andre teleskoper kan supplere disse nye observationer fra ALMA.

Konstruktionen af ALMA (Atacama Large Millimeter/submillimeter Array)  på Chajnantor-højsletten i det nordlige Chile vil blive afsluttet i 2013, hvor 66 højpræcisions-antenner vil være i drift. Halvdelen af antennerne er allerede installeret. ALMA en international astronomifacilitet, er et partnerskab mellem Europa, Nordamerika og Østasien i samarbejde med Chile.

Kilde: ESO

 

:confused::cool::cry::laugh::lol::normal::blush::rolleyes::sad::shocked::sick::sleeping::smile::surprised::tongue::unsure::whistle::wink:

1000 Characters left

Antispam
Refresh image Case sensitive