Studier af galaksehoben Abell 2052 med Chandra røntgen ruimteleskopet, har afsløret en 1 million lysår stor spiral af gasser i hoben- Studiet af den har vist hvordan gasserne "skvulpes" rundt i galaksehoben  omtrent som vin i et glas der drejes. Dermed blandes de "kølige" gasser (som er ~10 mio^oK) i hobens centrum med de varmere gasser i spirallen hvilket har stor betydning for galaksehobens udvikling.

Kilde: Chandras hjemmeside hos Harvard

VLT Survey Telescope (VST) har taget dette hidtil mest detaljerede vidvinkelbillede af galaksen NGC253 og dets omgivelser. Et billede der viser hvordan galaksen der anses for at ligne Mælkevejen meget, blomstrer med nye stjerner

De tidlige galakser ser ikke kun røde pga. rødforskydning, men nogle af dem ER vitterligt meget røde: Enten pga. støv eller gamle røde stjerner. Men begge muligheder antyder at de første stjerner må være dannet meget tidligt. Efter at have fundet 4 sådanne meget røde galakser kun 1 mia. år efter Big Bang, konkluderer forskerne at disse 4 var meget store og indeholdt en ældre stjernepopulation!

Kilde: Harvard Smithsonian

Det tidlige univers var domineret af quasarerne som var meget aktive galakse-kerner (AGN's). For nylig opdagede man 2 supermassive sorte huller der var dobbelt så store som nogen man tidligere har set.  Astronomer fra University of Toronto mener at de kan være rester efter quasarer.