Exoplaneter

Exoplanet om helt ung stjerne
Exoplanet om helt ung stjerne
Indtil nu har man fundet over 3000 exoplaneter. Men de er stort set alle "midaldrene". I den anden ende af skalaen, har astrofysikere fundet mange endnu ufødte planetsystemer. Men nu har et forskerhold fundet den hidtil yngste helt færdigdannede exoplanet; K2-33b, som anslås til kun at være 5-10mio. år gammel, men allerede har samlet sig til et kompakt planetarisk legeme. Sammenlignet med Jorden 4,5 mia. år, svarer det til en uge gammel baby-planet.
Fundet piller da også ved vores modeller for hvor hurtigt planeter samler sig.K2-33b er 6x større end Jorden og 20x tættere på moderstjernen end Jorden

Kilde: 'Newborn Exoplanet Discovered Around Young Star' fra Caltech

Der er mange flere varme gaskæmper - det, som på engelsk kaldes 'Hot Jupiters' - end forventet i stjernehoben med navnet M67. En forklaring kan være, at de mindre planeter i en så tæt stjernehob er gået til grunde for længe siden fordi de enkelte stjerner har blandet sig i hinandens familieanliggender. Det overraskende resultat kommer fra en international gruppe astronomer, som har brugt en række forskellige teleskoper og instrumenter, bla. ESO's HAPRS i chile.
LÆS MERE her

Den cirkumbinære exoplanet Kepler 1647b
Den cirkumbinære exoplanet Kepler 1647b
For få år siden ville man have sagt at exoplaneter om dobbeltstjerner var umulige. Alligevel har man fundet nogle stykker – dog som regel i nogle lidt skæve baner om deres moderstjerner og som regel om yngre stjerner så man ikke kan være sikker på at de nu også kan overleve i længden.

Men Kepler 1647b er anderledes. Det er en såkaldt cirkumbinær planet, som kredser om et godt 4,4 mia. år gammelt stjernepar, med en omløbstid på 1.107 Jord-dage eller 3 år. 1647b er desuden en gasplanet af Jupiter-klassen og dermed også den største dobbeltstjerne planet man har set hidtil.

NASA
Varm Jupiter skrælles for atmosfære
Varm Jupiter skrælles for atmosfære
Astronomerne blev oprindeligt meget overraskede over at finde gasplaneter i tyæt kredsløb; De såkaldte 'Hot Jupiters'. Man havde hidtil ment stjernen ville blæse deres atmosfære af. Det førte til at man fandt ud af at de har spiralleret tættere på stjernen og at deres magnetfelt så ud til at beskytte dem. Observationer af exoplaneten PTFO8-8695b viser ganske rigtigt også at den er dannet længere ude og trukket ind, men også at den har nået et punkt hvor dens atmosfære netop er ved at blive skrællet af.

PTFO8-8695b som vejer 2x Jupiters masse er et unikt eksempel, fordi den kredser om en kun 2mio. år gammel stjerne i Orion. Om den er et enestående eksempel, eller et eksemplar på en unik fase i varme Jupiter planeters liv er uvist.

Læs 'Likely new planet may be in slow death spiral' fra Rice University
Skyer i atmosfæren på
Skyer i atmosfæren på "varme Jupiter" expoplaneter, kan skjule vand i atmosfæren

Man har fundet en række såkaldte "varme Jupiter" exoplaneter, som er store gasplaneter i tæt kredsløb om deres moderstjerne. Observationer og studier af en række af dem, for at se om der var lighedspunkter mellem dem, har afsløret at flere af dem har vanddampe i atmosfæren, men også at skyer kan skjule signaturerne fra vanddampene, så man ikke kan se om der er vand.

Se 'Cloudy Days on Exoplanets May Hide Atmospheric Water'