Nye resultater fra ESO viser, at klippeplaneter, af Jordstørrelse, er meget almindelige i de beboelige zoner omkring svage røde stjerner. Forskerne vurderer, at der er flere milliarder af sådanne planeter alene i Mælkevejen og formentlig omkring hundrede i Solens umiddelbare nabolag. Det er den første direkte måling af hyppigheden af super-jords-planeter omkring røde dværge, som udgør 80 % af stjernerne i Mælkevejen.

Dette første direkte skøn af antallet af lette planeter omkring røde dværgstjerner er netop blevet annonceret af et internationalt hold, der har observeret med HARPS-spektrografen på 3,6m teleskopet på ESO’s La Silla-observatorium i Chile. En nylig offentliggjort undersøgelse viser, at planeter er udbredte i vores galakse, men her blev der anvendt en anden metode, der ikke var følsom overfor denne vigtige klasse af exoplaneter.

HARPS-holdet har været på jagt efter exoplaneter, der kredser om den mest almindelige type af stjerner i Mælkevejen – røde dværgstjerner (også kendt som M-dværge). Disse stjerner er lyssvage og kolde i forhold til Solen, men meget almindelige og med en lang levetid. Derfor udgør de 80 % af alle stjerner i Mælkevejen.

”Vores nye observationer med HARPS betyder, at omkring 40 % af alle røde dværgstjerner har en super-jords-planet, der kredser i den beboelige zone, hvor flydende vand kan eksistere på overfladen af planeten,” siger Xavier Bonfils (IPAG, Observatoire des Sciences de l’Univers de Granoble, Frankrig), leder af holdet. ”Fordi røde dværge er så almindelige – der er cirka 160 milliarder af dem i Mælkevejen – fører det os til det forbavsende resultat, at der er flere milliarder af disse planeter alene i vores galakse.”

HARPS-holdet har undersøgt 102 nøje udvalgte røde dværgstjerner på den sydlige himmel over en seksårig periode. I alt ni super-jords-planeter (planeter, der er mellem en og ti gange tungere end Jorden) blev fundet, herunder to i de beboelige zoner omkring Gliese 581 og Gliese 667 C. Astronomerne har fundet ud af, hvor tunge planeterne er, og hvor langt de kredser fra deres stjerner.

Ved at kombinere alle data, herunder observationer af stjerner, der ikke har planeter, og se på den brøkdel af eksisterende planeter, der kunne blive opdaget, har holdet været i stand til at finde ud af, hvor almindelige forskellige slags planeter er omkring røde dværge. De finder, at hyppigheden af forekomsten af super-jords-planeter i den beboelige zone er 41 % med et spænd fra 28 % til 95 %.

Omvendt har tungere planeter, der ligner Jupiter og Saturn i vores Solsystem, vist sig at være sjældne omkring røde dværge. Mindre end 12 % af røde dværge forventes at have kæmpeplaneter (mellem 100 og 1000 gange tungere end Jorden).

Da der er mange røde dværgstjerner tæt på Solen, betyder det nye estimat, at der nok er omkring hundrede super-jords-planeter i de beboelige zoner omkring stjerner i Solens nabolag i en afstand på mindre end ca. 30 lysår.

”Den beboelige zone omkring røde dværge, hvor temperaturen er passende til at flydende vand kan eksistere på overfladen, er meget tættere på stjernen, end Jorden er på Solen,” siger Stéphane Udry (Geneva Observatory og medlem af holdet). ”Men røde dværge er kendt for at lave stjerneudbrud,  som kan bade planeten i røntgenstråler eller ultraviolet stråling, og dermed gøre livet dér mindre sandsynligt.”

En af de opdagede planeter i HARPS-undersøgelsen af røde dværge er Gliese 667 Cc. Det er den anden planet i dette tredobbelte stjernesystem , og den ser ud at ligge tæt på midten af den beboelige zone. Selvom denne planet er fire gange tungere end Jorden, er den det tætteste vi kommer på Jordens tvilling indtil videre, og den har næsten helt sikkert de rette betingelser for eksistensen af flydende vand på overfladen. Det er den anden super-jords-planet inde i den beboelige zone omkring en rød dværg, der er opdaget ved denne HARPS-undersøgelse, efter at Gliese 581d blev annonceret i 2007 og bekræftet i 2009.

”Nu da vi ved, at der er mange super-jords-planeter omkring nærtliggende røde dværge, er vi nødt til at finde ud af mere om dem ved hjælp af både HARPS og fremtidige instrumenter. Nogle af disse planeter forventes at passere ind foran deres værtsstjerne i deres kredsløb – hvilket åbner op for spændende muligheder for at studere planetens atmosfære og søge efter tegn på liv,” konkluderer Xavier Delfosse, et andet medlem af holdet

Kilde: ESO