Udskriv
Overordnet kategori: Astronomi
Kategori: Exoplaneter
M- K- og G-stjerner og deres exoplanetbælter I astronomers søgen efter beboelige stjerner, fokuserede man først på Sollignende stjerner, fordi vi i alt fald har ét eksempel på at de kan fostre liv på Jorden, hvor komplekst liv opstod for ½ mia år siden. Men G-stjerner er for det første ikke er så udbredte og er for det andet kun er stabile nok til at være gæstfrie for avanceret liv i 1-2 milliarder år.

Derfor har man i en periode anset de små røde M-dværgstjerner for at være de mest sandsynlige at finde liv på, fordi de lever meget længe. Men de seneste års fund- og analyser af exoplaneter om M-stjerner, har vist at selvom de er ret stabile, så er de så små at den beboelige zone (biosfæren) er meget tæt på dem, så eventuelle beboelige planeter er dermed meget udsatte for UV og røntgen stråling fra soludbrud.

En af de seneste af disse analyser som præsenteres på AAS's 235te møde er analyser fra det såkaldte "GoldiloKs"projekt, som har målt og sammenlignet M-, K- og G-stjerners variationer gennem deres liv, vha data fra Hubble, Newton og XXM rumteleskoperne. Resultatet af deres analyser viser at M-stjernerne er for voldsomme, men at K-stjernerne kun ændrer sig/varierer med 10-15%, indenfor de 10 mia års levetid, man har kunnet observere eksempler fra.

Derfor skriver ESA/NASAs Hubblesite er den nye tese, at det er K-stjernerne der er de bedste kandidater til at fostre højere livsformer og eventuelle civilisationer - også fordi der er 3x så mange af dem som G-stjerner.