Udskriv
Overordnet kategori: Astronomi
Kategori: Exoplaneter

En ny undersøgelse af Teegardens star" kun 12,5 lysår fra Jorden, konkluderer at 2 af dens planeter er beboelige og noget af de mest jord-lignende exoplaneter man hidtil har opdaget!
De 2 exoplaneter er ca 1,3x tungere end Jorden, har begge atmosfære og ligger i den beboelige zone om moderstjernen. Men de er også meget anderledes fra Jorden;
De er begge gravitionelt låst i deres rotation om stjernen,så de har en permanent dag-side, mens den anden halvdel har permanent nat.
Deres rotation og dermed "år" er kun hhv 4,9 og 11,4 Jord-døgn.

De kredser tæt om Teegarden stjernen,men ligger stadig i den beboelige zone, fordi Teegarden er en lille M-klasse dværgstjerne; Selvom den er så tæt på Jorden, er den så lyssvag (magnitude 15), at den kun lige kan anes i et større amatørteleskop .
Deres permanente dagside er formentligt for varm til liv og natsiden for kold, men forskerne mener der er en bred zone mellem dag/nat siderne, hvor vand kan eksistere i flydende form og liv er muligt. De kender ikke planeternes præcise atmosfæresammensætning, men de skriver i Astrophysical journal at de mener det gælder "..for en bred vifte af atmosfæriske sammensætninger..". og at de dermed er blandt de mest lovende kandidater at lede efter biosignaturer på, når de nye planetjægerteleskoper bliver færdige.