Et hold af astronomer har fundet sukkermolekyler i gassen omkring en ung sollignende stjerne. Det er første gang, at sukker bliver fundet i rummet omkring sådan en stjerne, og opdagelsen viser, at livets byggeklodser findes om nydannede stjerner og planeter

Astronomerne har fundet molekyler af glykolaldehyd – en simpel form for sukker – i gassen omkring en ung dobbeltstjerne kaldet IRAS 16293-2422, der har en masse svarende til Solens. Glykolaldehyd er set i det interstellare rum før, men det er første gang, at det ses så tæt på en sollignende stjerne i en afstand, der svarer til afstanden fra Uranus til Solen i vores Solsystem. Denne opdagelse viser, at nogle af de kemiske forbindelser, der er nødvendige for livet, eksisterede i dette system, da planeter blev dannet.

”I skiven af gas og støv omkring denne nydannede stjerne, har vi fundet glykolaldehyd, der er en simpel form for sukker, ikke meget anderledes end det sukker vi putter i kaffen,” forklarer Jes Jørgensen (Niels Bohr Institutet, Danmark), som er hovedforfatter på artiklen. ”Dette molekyle er en af ingredienserne i dannelsen af RNA, der – ligesom DNA, som det er relateret til – er en af livets byggeklodser.”

ALMAs store følsomhed – selv ved de teknisk udfordrende korte bølgelængder, som det opererer ved – var afgørende for disse observationer, som blev foretaget med en del af anlægget under observatoriets videnskabelige testfase.

“Hvad der virkelig er spændende ved vores resultater er, at ALMA-observationerne viser, at sukkermolekylerne falder ind mod én af stjernerne i systemet,“ siger holdmedlem Cécile Favre fra Aarhus Universitet ”Sukkermolekylerne er ikke kun det rigtige sted, for at kunne finde vej til en planet, men de er også på vej i den rigtige retning.”

Gas- og støvskyer, der kollapser for at danne nye stjerner, er ekstremt kolde og mange gasser bliver til is på støvpartiklerne, hvor de så sætter sig sammen og danner mere komplekse molekyler. Men når en stjerne er blevet dannet i midten af en roterende sky af gas og støv, opvarmes de indre dele af skyen til omkring stuetemperatur, hvilket får de kemiske komplekse molekyler til at fordampe og danne gasser, der udsender deres karakteristiske stråling, som radiobølger, der kan kortlægges ved hjælp af kraftige radioteleskoper såsom ALMA.

IRAS 16293-2422 ligger omkring 400 lysår væk, hvilket er forholdsvis tæt på Jorden, og dermed gør det til et fremragende mål for astronomer, der studerer molekyler og kemi omkring unge stjerner. Ved at udnytte den nye generation af kraftige teleskoper såsom ALMA, har astronomer nu mulighed for at studere fine detaljer i gas- og støvskyerne, som danner planetsystemer.

”Et stort spørgsmål er: Hvor komplekse kan disse molekyler blive, før de inkorporeres i nye planeter? Dette kunne fortælle os noget om, hvordan livet kan opstå andre steder, og ALMA-observationer vil være afgørende for at optrævle dette mysterium,” slutter Jes Jørgensen.

Artiklen udkommer i Astrophysical Journal Letters.

Kilde: ESO / ALMA