"Panspermia" teorien om at livet spredes i rummet med kometer ol. har et problem; For liv kan ikke overleve i rummet i længere tid. Men en canadisk biolog kommer med en forklaring på hvordan selv døde mikrobe-rester kan sprede livet.

Bakterier kan sagtens overleve en tur i rummet, idet de kan krystallisere sig, og senere live op igen når temperatur og tryk er til det. De kan også overeleve endda meget hård stråling genem længere tid, fordi de kan regenerere sig selv og sine gener.

Men det kan de desværre ikke når de er udtørrede og krystaliserede, fordi regenererings-processerne så også stopper. Dermed kan de kun overleve nogle årtier i rummet i den form.

Det er et problem for den såkaldte "panspermia teori" som går ud på at liv kan sprede sig i rummet via meteoritter og kometer.

Derfor er en canadisk forsker Poul S Wesson kommet med en raffinering af panspermia-teorien, som er blev døbt nekro-panspermia.

For ifølge hans udredninger, behøver livets opblomstring ikke andet end nogle "blueprints" af andet liv, så selv de døde rester af strålings beskadigede bakterier vil være nok til at få så nyt liv på en gold verden, bare betingelserne er tilstede

SE bogen "Panspermia, Past and Present: Astrophysical and Biophysical Conditions for the Dissemination of Life in Space" og læs her