Professor Minik Rosing fra Københavns Universitet, har i samarbejde med et internationalt forskningsteam påvist et muligt oprindelsesmiljø for livet på Jorden i Grønlands ældste bjergarter.

I jagten på livets oprindelse søger forskerne efter forhistoriske miljøer med nogle specielle kemiske forudsætninger for at danne og stabilisere aminosyrer - byggestenene for alt liv. Et sådant miljø er nu blevet lokaliseret på Grønland, mere præcist er det genfundet i de 3.800 millioner år gamle bjergarter fra Grønlands ældste klipper Isua, der ligger i nærheden af Nuuk.

- Eksistensen af dette og andre lignende miljøer på den tidlige Jord betyder, at de er gode kandidater som oprindelsesstedet for livet på Jorden. Vi forestiller os ikke, at de bjergarter, vi har studeret fra Isua, er stedet, hvor livet opstod, men vi påviser nu, at disse meget gunstige miljøer fandtes på den unge Jord, siger professor Minik Rosing fra Statens Naturhistoriske Museum.

I videnskabelige kredse har der længe foregået en løbende diskussion om, hvorvidt pladetektoniske processer, som bl.a. har indvirkning på havstrømme, klima, jordskælv, vulkanisme og derrmed baggrunden for livet på Jorden, fandt sted på den tidligste Jord.

Minik Rosing påviser sammen med sine internationale kollegaer i en artikel i det amerikanske tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS), at en særlig form for havbundsmiljøer, som i dag kun kendes fra områder, hvor oceanbund synker i dybet og danner de såkaldte dybsøgrave, også kan genfindes i de 3.800 millioner år gamle bjergarter fra Isua i Grønland.

Det er interessant, fordi det understøtter tidligere formodninger om, at Isua repræsenterer en tidlig vulkansk øbue - og at pladetektoniske processer dermed fandt sted på den tidlige Jord. Men det er i særdeleshed interessant, fordi sådanne havbundsmiljøer netop har de helt specielle kemiske forudsætninger for at danne og stabilisere aminosyrer - byggestenene i alt liv. Dermed har forskerne altså påvist et muligt oprindelsesmiljø for livet på Jorden i Grønlands ældste bjergarter.

- Vi har benyttet forholdet mellem to isotoper af grundstoffet zink til at påvise, at serpentin-bjergarter fra Isua er dannet i samme miljø, som serpentin-muddervulkaner i Marianergraven i dag. Det kan lade sig gøre, fordi isotoperne af zink opfører sig kemisk forskelligt i sådanne miljøer, og vi kan genfinde disse kemiske fingeraftryk i de gamle bjergarter fra Isua, siger Minik Rosing.

Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Danmarks Grundforskningsfonds center Nordic Center for Earth Evolution ved Statens Naturhistoriske Museum og en gruppe under ledelse af professor Francis Albarede ved Ecole Normale Superieure i Lyon i Frankrig, Research Reactor Institute, Kyoto University i Japan og Department of Earth and Planetary Sciences, Washington University, og McDonnell Center for the Space Sciences i St. Louis, USA.

Resultatet er netop offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PNAS