Exobiologi/SETI

Energi cyklussen i Saturn månen Europas skjulte hav
Hidtil har man ment at Mars var bedste bud for at finde spor af liv. Næstbedste bud var Saturn-månen Titan. Efter årtiers forgæves søgen er man blevet meget klogere på hvordan kemi hænger sammen uden for Jorden og har samtidigt gjort nogle interessante andre fund:

Det mest overraskende var fundet af Geysere fra Saturns isdækkede måne Enceladus. Cassini sonden foretog endda flere passager meget tæt forbi Enceladus og dermed gennem dens geysere. Under disse ture kunne man måle massefordelingen og bekræfte at jettene er gasser der strømmer op fra et isdækket hav.

Under passagerne gennem jettene kunne man måle kulstof, hydrogen, nitrogen, oxygen og salte. Dermed mangler kun 3 ting for at man har alle ingredienserne til liv: Svovl, fosfor og energi.

Man véd at Enceladus har en klippekerne, ved at måle dens massefylde som er betydeligt større end vand/is. Man ved også at gasplaneten udsættes for massive tyngdepåvirkninger af kraften fra Saturn og man mener at det er disse kræfter der holder havet varmt.

Fund af H2
Det nye er at man har registreret frie brint-molekyler - H2 - i jettene. Og i den nye artikel redegør forskerne for hvor brinten stammer fra; Nemlig fra kemiske processer i hydrotermiske ventilationsskakter, som strømmer op fra klippekernen, op gennem havet og siver gennem sprækker i isen.

Det betyder at havet er fuld af boblende brint-molekyler, som er er en fremragende energikilde for eventuelt liv. Det sidste der mangler er dermed karbon og fosfor som normalt optræder i klipper og forskerne derfor mener også er tilstede, men bare ikke bobler op på samme måde som de lettere gasser

Dermed er Saurnmånen Enceladus pludselig blevet forfremmet til det mest sandsynlige sted at finde liv udenfor Jorden.Og da Jupiter-månen Europa ligner Enceladus og også vides at udsende jets, har man altså 2 nye mål at lede efter liv på.

Den største udfordring for at lede efter det er naturligvis at trænge gennem de kilometertykke iskapper på månerne.

Kilder:New Insights into 'Ocean Worlds' in Our Solar System og
Ocean Worlds - Water in the Solar System and Beyond fra NASA
Exoplaneter
Exoplaneter set med almindelig teleskop tv og med koronograf i midten
Forskere fra Caltech har udviklet en ny metode til at kombinere en koronograf og spektrometre på jordbaserede teleskoper, til at studere exoplaneter om andre stjerner i detaljer og identficere liv. Koronografer afskærmer moderstjernens lys, så planeterne om den bliver synlige. Men samtidigt benytter man koronografens evne til at sprede lyset til at studere planeterne i meget høje detaljer og især samtidigt analysere atmosfæren, for at lede efter tegn på liv som fx ilt.
Se Caltech og Observing Exoplanets with High-Dispersion Coronagraphy på arXiv
Exoplanetsystemet Trapist1Siden den sensationelle fund af 7 jordlignende planeter i Trapist-1 systemet har de været genstand for intens interesse fra forskere. En af (de mange) undersøgelser har været muligheden for at livet kan sprede sig mellem planeterne i systemet.

Man har fundet meteoritter på Jorden som stammer fra Meteornedslag på Mars og Månen, som ville have kunnet bragt bakterier med sig mellem planeterne. Og på Trapist-1 ville det endda have været meget lettere og mere sandsynligt, når planeterne ligger så tæt konkluderer forskerne i artiklen Enhanced interplanetary panspermia in the TRAPPIST-1 system på arXiv.
Men selvom planeterne er jordlignende og ligger i den varme zone om stjernen, er det ikke sikkert de er beboelige. Det skyldes at moderstjernen er en lille dværgstjerne som ikke varmer meget. Derfor er biosfærenom meget tæt om den lilel stjerne. Men små stjerner kan også lave store udbrud, så når planeterne er så tæt på, mener flere forskere at de er meget udsat for soludbrud fra deres stjerne.
Men det kan vi måske få svar på om 5-10år, når James Webb rumteleskopet mfl. kommer i drift.
Fast Radio Bursts kan drive solsejl
Siden man opdagede Fast Radio Bursts (FRB) i 2007 har ingen kunnet give noget der ligner en solid forklaring på dem. Indledningsvist mente man at de kom fra vores egen galakse, men en undersøgelse som forsøgte at knytte dem til nære stjerner endte med at man kunne konstatere at de kommer fra fjernere galakser.
Nu spekulerer forskere fra Harvard som har brugt rigtigt meget tid på FRBs, OM de kan stamme fra fremmede civilisationer. Korte radioglimt giver ikke mening som kommunikation, men de kan være glimt af solsejls-fremdrift som drives af intense radiostråler som sendes fra Jorden, og som vi så ser som korte glimt, som lysene fra fjerne fyrtårne..!
Kilde: Could Fast Radio Bursts Be Powering Alien Probes? fra Harvard
Se også Astronomers Propose a Cell Phone Search for Galactic Fast Radio Bursts
En af de store overraskelser da man nåede Pluto, var fundet af store vand-isbjerge som flyder på et tilfrosset hav under et kilometer tykt is-lag. Med Charon til at holde Plutos indre isfri og en atmosfære so indeholder komplekse organiske forbindelser som vist i “The Photochemistry of Pluto’s Atmosphere" mfl artikler. Pluto har med andre ord alt det der skal til for at skabe liv.
Læs 'Does Pluto Have The Ingredients For Life? ' på NASAs astrobio.net