For nogle år siden fandt en amerikansk astronom flere supernovaer som overgik den teoretiske grænse for hvor store stjerner kan blive. Nu mener han at have fundet forklaringen på det

Type 1a supernovaerne er uhyre vigtige for at kunne måle universets udvidelse præcist, fordi de eksploderer når de når en meget præcis grænse på 1,38 solmasser, kaldet Chandrasekhar grænsen. Dermed kan man sige afstanden til selv fjerne galakser meget præcist når man finder 1a supernovaer. Og disse meget præcise målinger af afstande - og dermed også af universet udvidelse - er en nødvendig forudsætning for at få belyst den mørke energi, som får universets udvidelse til at accelerere.

Men det ødelagde Andy Howell, adjunct professor i fysik ved UCSB og stabsforkser ved Las Cumbres Observatory Global Telescope (LCOGT), da han for et par år siden fandt flere 1a supernovaer der var lang tungere end de 1,38 solmasser!

Men nu mener han at  have fundet forklaringen på disse "super-supernovaer": Normalt sker 1a supernovaerne når en hvid dværg i et dobbeltstjernepar suger masse til sig fra nabo stjernen. Når den lige præcis overstiger de 1,38 solmasser, kollapser den og eksploderer som en 1a supernova. Men 1a super-supernovaerne sker, når begge stjernerne i et dobbeltstjernesystem er endt som hvide dværge. De kan- eller vil meget ofte spirallere ind mod hinanden og støde sammen, på same måde som man har set store gasplaneter gøre det i exo-planetsystemer. Og når de gør det kommer de pludseligt væsentligt over Chandrasekhar grænsen, og eksploderer i en super-1a eksplosion.

Med den viden kan man identificere og frasortere super 1a eksplosionerne, så man fortsat kan bruge dem som standard-lys i kosmologien

Kilde: University Center Santa Cruz