Af
Frank Sørensen
Mange udenforstående mennesker har svært ved at kende forskel
på astronomi og astrologi - men der er dog forskel.
Der findes efterhånden en del forskellige definitioner på, hvad
videnskab er, og specielt hvad det ikke er. Hvis man forsøger at lave
en "hård" definition af videnskab til forsvar for det videnskabelige
samfund, risikerer man, i et øjebliks eufori over at have fundet et
endegyldigt svar, let at save den spinkle gren over som man selv- og størstedelen
af det "etablerede videnskabelige samfund" - sidder på.
|
|
Immanuel Kant (1724-1804)
|
|
|
Karl Raimund Popper (1902-1994)
|
Det er vigtigt at gøre sig klart at der er forskel på videnskab.
Naturvidenskaben er nok den gren, der lettest lader sig definere med hjælp
fra Karl Popper, Aristoteles, Kant og hvem man ellers har plads til på
skrivebordet. Sværere bliver det, når man tager fat på
de humanistiske videnskaber som historie, psykologi, dramaturgi og lignende.
Her er definitionen på videnskab meget sværere at få tag
om. Man kan ikke måle kvaliteten af en fortolkning af en novelle, eller
måle hvor neurotisk en patient er, med de samme metodiske tilgange
som for eksempel de naturvidenskabelige benytter sig af. Ikke desto mindre
er der alligevel, i sagens natur, tale om en kvalitativ bedømmelse
af de opnåede resultater. Det samme gør sig gældende indenfor
de samfundsvidenskabelige grene, herunder blandt andre nationaløkonomi.
Hvis man skal forsøge at drage nogen sammenligning mellem disse forskellige
områders opfattelser af videnskab, er der en ting, de har til fælles:
Alle forskellige grene indenfor videnskabernes verden har til opgave, at
generere nye teorier, der kan bringe os til en dybere forståelse af
verden indenfor eget paradigme, den del af virkeligheden, som det pågældende
fag beskæftiger sig med. Alle disse teorier er i højere eller
mindre grad udsat for kritik, dels fra omverdnen, men også inde fra
deres eget paradigme. Teorierne må nødvendigvis afprøves
indenfor rammerne af det givne paradigme. En teori, som er åbenlyst
uholdbar, skal forkastes eller ændres, så den bedre beskriver
det, den udtaler sig om. Dette er hvad videnskab handler om. Det er det videnskabelige
projekt, uanset om man er enig i, at det er et godt projekt eller ej. Videnskab
er en metode til at indsamle og bearbejde viden med det formål at få
en dybere indsigt. Hvis for eksempel de eksakte videnskaber ikke havde fulgt
denne praksis, havde vi aldrig haft den videnskabelige revolution som Newton,
Einstein og Bohr har været nogle af de primære drivkræfter
bag.
Anderledes forholder det sig med den astrologiske metode. Her er der tale
om et selvreferentielt system, som totalt mangler vilje og evne til at justere
og tilpasse sin metode. Astrologien vil for lidt. Den tilføjer højst
nogle små tilpasninger, som når der for eksempel opdages nye
planeter, da hele metodeapparatet ellers ville falde.
Hvis vi for eksempel ser på fødselshoroskopet, går den
astrologiske metode kort fortalt ud på følgende. Udfra kendskabet
til fødselstidspunkt, fødested plus eventuelle andre astrologiske
præmisser for personen, lægges et horoskop. Hvis nu dette horoskop
passer dårligt med de faktiske forhold, flyttes lidt på præmisserne
for horoskopet (for eksempel kan fødselstidspunktet ved hjælp
af Kündig-, Naibod- eller Keplerkorrektioner flyttes flere timer frem
eller tilbage) indtil der fremkommer et brugbart horoskop. Til sidst udlægges
horoskopet for personen.
Læg mærke til at personen nu befinder sig i en helt speciel modtagesituation.
For det første har personen valgt at gå til en astrolog for
at søge råd om et specielt problem. Det kunne for eksempel tænkes,
at han/hun har fået tilbudt job i udlandet, og nu har svært ved
at beslutte sig for at tage af sted eller blive hjemme. For det andet koster
et horoskop hos en professionel astrolog typisk flere hundrede kroner. Derfor
er personen på forhånd klart motiveret til at følge astrologens
råd. Alene dette gør, at astrologiens råd og varsler i
høj grad bliver selvopfyldende.
Der er intet sted i dette forløb noget, som ville kunne kaldes videnskab
i nogen som helst form. Her laves ingen undersøgelser af, om metoden
holder, og der foreligger derfor heller ingen kritisk analyse eller vurdering
af metoden, hvormed horoskopet frembringes.
Hvis astrologi virkelig gerne ville være videnskab, skulle den, som
en selvfølge, tage imod ethvert udefra kommende tilbud om kritisk
vurdering og afprøvning for at få afvist uhøviske påstande
om at de astrologiske resultater kun er udtryk for tilfældigheder.
Med en sådan åbenhed ville astrologien kunne få en fod
indenfor i den etablerede, videnskabelige verden, og derved finde metoder,
med hvilke dens eget system ville kunne forbedres. Her er astrologien, ikke
overraskende, lige så lukket som ethvert andet religiøst, system
idet hele astrologien bygger på at horoskopet er et udtryk for en indiskutabel,
sand holistisk sammenhæng mellem mennesket og universet. Astrologi
er tro, ikke videnskab - ikke en gang indenfor dens eget paradigme.
Uanset at astrologi ikke er en videnskab, må man dog erkende at den
har haft sin berettigelse historisk set. Astrologien har gennem i mange hundrede
år været brugt som værktøj til at tale om begreber,
som ellers har været svære at håndtere som for eksempel
mennesketyper, sindsstemninger, angst osv. Desuden har en konsultation hos
en god astrolog helt givet haft en positiv terapeutisk effekt, da mange menneskelige
problemer jo faktisk løses ved blot at tale om dem. Man må huske
på, at den etablerede videnskab, først kom med terapeutiske
behandlingstilbud af denne type omkring århundredeskiftet.
Hvorvidt astrologi nu skal have offentlig støtte eller ej er en helt
anden diskussion. Det største problem i denne sammenhæng, er
at debatten forplumres af at astrologien for enhver pris hævder at
den er videnskabeligt funderet. Hvis astrologien erkendte, at den var en
tro, kunne hele debatten komme derhen hvor den hører hjemme, nemlig
i den debat der også handler om religionsfrihed og om hvilke af nye
eller gamle religioner, der eventuelt skal skattefritages, være S.U.-berettigede
eller have støtte til aftenkurser ifølge folkeoplysningsloven
og så videre. Det ville også være mere ærligt overfor
kunderne hvis astrologerne bekendte kulør.