Artikler

Nye teleskoper varsler gyldne tider for astronomien

De nye 8-meter teleskoper, med deres ny teknologi, indvarsler gyldne tider for astronomien. De vil give klare billeder af et kataklysmisk univers og måske stille teoretikerne overfor nye store spørgsmål mens de kigger dybere ud i universet end nogensinde før.

Top 5 Links
ESO
European Southern Observatory

IAU
International Astronomical Union.

STSci
Space Telescope Science Institute - Hubble teleskopets hjemmeside.

David
Dansk monster link liste

Astropix
Astronomypicture of the day (NASA)


Hvorfor er Astrologi ikke videnskab?

Af Frank Sørensen

Mange udenforstående mennesker har svært ved at kende forskel på astronomi og astrologi - men der er dog forskel.


Der findes efterhånden en del forskellige definitioner på, hvad videnskab er, og specielt hvad det ikke er. Hvis man forsøger at lave en "hård" definition af videnskab til forsvar for det videnskabelige samfund, risikerer man, i et øjebliks eufori over at have fundet et endegyldigt svar, let at save den spinkle gren over som man selv- og størstedelen af det "etablerede videnskabelige samfund" - sidder på.


Immanuel Kant (1724-1804)
Karl Raimund Popper (1902-1994)

Det er vigtigt at gøre sig klart at der er forskel på videnskab. Naturvidenskaben er nok den gren, der lettest lader sig definere med hjælp fra Karl Popper, Aristoteles, Kant og hvem man ellers har plads til på skrivebordet. Sværere bliver det, når man tager fat på de humanistiske videnskaber som historie, psykologi, dramaturgi og lignende. Her er definitionen på videnskab meget sværere at få tag om. Man kan ikke måle kvaliteten af en fortolkning af en novelle, eller måle hvor neurotisk en patient er, med de samme metodiske tilgange som for eksempel de naturvidenskabelige benytter sig af. Ikke desto mindre er der alligevel, i sagens natur, tale om en kvalitativ bedømmelse af de opnåede resultater. Det samme gør sig gældende indenfor de samfundsvidenskabelige grene, herunder blandt andre nationaløkonomi.

Hvis man skal forsøge at drage nogen sammenligning mellem disse forskellige områders opfattelser af videnskab, er der en ting, de har til fælles: Alle forskellige grene indenfor videnskabernes verden har til opgave, at generere nye teorier, der kan bringe os til en dybere forståelse af verden indenfor eget paradigme, den del af virkeligheden, som det pågældende fag beskæftiger sig med. Alle disse teorier er i højere eller mindre grad udsat for kritik, dels fra omverdnen, men også inde fra deres eget paradigme. Teorierne må nødvendigvis afprøves indenfor rammerne af det givne paradigme. En teori, som er åbenlyst uholdbar, skal forkastes eller ændres, så den bedre beskriver det, den udtaler sig om. Dette er hvad videnskab handler om. Det er det videnskabelige projekt, uanset om man er enig i, at det er et godt projekt eller ej. Videnskab er en metode til at indsamle og bearbejde viden med det formål at få en dybere indsigt. Hvis for eksempel de eksakte videnskaber ikke havde fulgt denne praksis, havde vi aldrig haft den videnskabelige revolution som Newton, Einstein og Bohr har været nogle af de primære drivkræfter bag.

Anderledes forholder det sig med den astrologiske metode. Her er der tale om et selvreferentielt system, som totalt mangler vilje og evne til at justere og tilpasse sin metode. Astrologien vil for lidt. Den tilføjer højst nogle små tilpasninger, som når der for eksempel opdages nye planeter, da hele metodeapparatet ellers ville falde.

Hvis vi for eksempel ser på fødselshoroskopet, går den astrologiske metode kort fortalt ud på følgende. Udfra kendskabet til fødselstidspunkt, fødested plus eventuelle andre astrologiske præmisser for personen, lægges et horoskop. Hvis nu dette horoskop passer dårligt med de faktiske forhold, flyttes lidt på præmisserne for horoskopet (for eksempel kan fødselstidspunktet ved hjælp af Kündig-, Naibod- eller Keplerkorrektioner flyttes flere timer frem eller tilbage) indtil der fremkommer et brugbart horoskop. Til sidst udlægges horoskopet for personen.
Læg mærke til at personen nu befinder sig i en helt speciel modtagesituation. For det første har personen valgt at gå til en astrolog for at søge råd om et specielt problem. Det kunne for eksempel tænkes, at han/hun har fået tilbudt job i udlandet, og nu har svært ved at beslutte sig for at tage af sted eller blive hjemme. For det andet koster et horoskop hos en professionel astrolog typisk flere hundrede kroner. Derfor er personen på forhånd klart motiveret til at følge astrologens råd. Alene dette gør, at astrologiens råd og varsler i høj grad bliver selvopfyldende.



Der er intet sted i dette forløb noget, som ville kunne kaldes videnskab i nogen som helst form. Her laves ingen undersøgelser af, om metoden holder, og der foreligger derfor heller ingen kritisk analyse eller vurdering af metoden, hvormed horoskopet frembringes. Hvis astrologi virkelig gerne ville være videnskab, skulle den, som en selvfølge, tage imod ethvert udefra kommende tilbud om kritisk vurdering og afprøvning for at få afvist uhøviske påstande om at de astrologiske resultater kun er udtryk for tilfældigheder. Med en sådan åbenhed ville astrologien kunne få en fod indenfor i den etablerede, videnskabelige verden, og derved finde metoder, med hvilke dens eget system ville kunne forbedres. Her er astrologien, ikke overraskende, lige så lukket som ethvert andet religiøst, system idet hele astrologien bygger på at horoskopet er et udtryk for en indiskutabel, sand holistisk sammenhæng mellem mennesket og universet. Astrologi er tro, ikke videnskab - ikke en gang indenfor dens eget paradigme.


Uanset at astrologi ikke er en videnskab, må man dog erkende at den har haft sin berettigelse historisk set. Astrologien har gennem i mange hundrede år været brugt som værktøj til at tale om begreber, som ellers har været svære at håndtere som for eksempel mennesketyper, sindsstemninger, angst osv. Desuden har en konsultation hos en god astrolog helt givet haft en positiv terapeutisk effekt, da mange menneskelige problemer jo faktisk løses ved blot at tale om dem. Man må huske på, at den etablerede videnskab, først kom med terapeutiske behandlingstilbud af denne type omkring århundredeskiftet.



Hvorvidt astrologi nu skal have offentlig støtte eller ej er en helt anden diskussion. Det største problem i denne sammenhæng, er at debatten forplumres af at astrologien for enhver pris hævder at den er videnskabeligt funderet. Hvis astrologien erkendte, at den var en tro, kunne hele debatten komme derhen hvor den hører hjemme, nemlig i den debat der også handler om religionsfrihed og om hvilke af nye eller gamle religioner, der eventuelt skal skattefritages, være S.U.-berettigede eller have støtte til aftenkurser ifølge folkeoplysningsloven og så videre. Det ville også være mere ærligt overfor kunderne hvis astrologerne bekendte kulør.




© 1999 Astronomibladet | Webdesign: Benjamin Bach