ASTRONOMI

31/3 Planetjægere har overskredet en vigtig grænse i planetdetektion med opdagelsen af to planeter der kunne have mindre masse end Saturn.
Af de mere end 30 planeter der er fundet omkring sol-lignende stjerner har alle været på størrelse med Jupiter eller større. Eksistensen af disse nye Saturn-størrelse planeter mere end antyder at mange stjerner har mindre planeter sammen med de planeter der har Jupiterstørrelse.
KLIK HER for at læse hos NASA

24/3 Den mest grundige undersøgelse der nogensinde er foretaget af den region i Oriontågen (M42), hvor nye stjerner dannes har afdækket 13 "frie planeter" samt mere end hundrede meget unge brune dværge. Opdagelsen er gjort af Dr Philip Lucas fra University of Hertfordshire og Dr Patrick Roche fra University of Oxford ved hjælp af et nyt kamera på United Kingdom Infrared Telescope (UKIRT) på Hawaii. Deres resultater bliver offentliggjort i Månedlige notitser fra the Royal Astronomical Society.
Brune dværge er objekter der kunne være blevet stjerner, men som ikke fik samlet nok brint i starten af deres liv som stjerner. Men mindre end 8% af solens masse, bliver de ikke varme nok til at kerneprocesserne i deres indre kan komme igang. Ikke destomindre producerer de energi i en kortere periode (fra deuterium, en sjælden brintisotop) hvis deres masse overstiger 1.3% af solens masse - ca. 13 gange Jupiters masse. Astronomer anser derfor denne masse som minimumsmassen for brune dværge.
Den nye infrarøde undersøgelse af Trapezium Cluster'et i Orion tågen, gav 13 objekter med masser under de 13 Jupoitermasser. Massen af den mindste er kun 8 Jupitermasser. Disse objekter er navngivet "Frit flydende planeter" ("free-floating planets"). De afgiver varme, som blev tilovers fra deres fødsel. Af natur er de mere som store gasplaneter end stjerner, men de er ikke gravitionelt bundet til nogen stjerner, og flyder rundt i rummet alene.
Kun to lignende objekter er set før (af Japanske astronomer i den sydlige Chamaeleon tåge). Opdagelsen af disse 13 nye objekter antyder at det kunne være et ret almindeligt fænomen.
KLIK HER for at læse hos RAS

23/3 Forskere ved University of Chicago har set overfladen på en eksploderende neutronstjerne, og det er ikke noget kønt syn.
Bølger af metal på gasform - de milliard grader varme forbrændingsprodukter efter helium fusion - raser over et hav af nuklear brændsel med overlydshastighed, mens supervarmt materiale kastes op i mere end 20 kilometers højde.

Denne vision af en nuklear antændelse af en stjerne fra pol til pol på en brøkdel af et sekund er en del af en visuel simulering, der illustrerer detaljerne under nuklear forbrænding på neutronstjerner. Ved hjælp af observationer fra the Rossi X-ray Timing Explorer (RXTE) satellitten har folkene ved the University of Chicago holdt en supercomputer ved the Department of Energy igang i ugevis.
KLIK HER for at læse hos NASA

22/3 Dette sammensatte billede er lavet med to instrumenter på Hubble teleskopet, og viser to jets på 12 lysårs længde, som er blæst ud i det interstellare medie af et ungt system af tre stjerner. Jetten ses i synligt lys, og dens støvede skive og stjerner i infrarødt lys.
Stjernerne findes nær en stor torus (donut) af gas og støv fra hvilken de blev dannet. Denne torus er tiltet fra kanten og kan ses som en mørk bræmme i bunden af billedet.
KLIK HER for at læse hos STScI

15/3 Et internationalt hold af astronomer baseret i Frankrig, har afdækket fordelingen af mørkt stof i universet over et stort udsnit af himlen.

Holdet brugte optagelser fra det Canadiske - Franske - Hawaiianske teleskop CFHT's high-resolution wide-field imaging camera for at analysere lyset fra 200.000 fjerne galakser. Ved at bruge massiv billedbehandling, kunne forskerne afkode hvorledes lyset blev afbøjet af det sorte stof der ligger mellem galakserne. Resultaterne giver for første gang forskerne et klart billede af hvorledes det mørke stof har spillet ind i universets udvikling

15/3 Ved brug af Hubble Space teleskopet, har forskere analyseret de omgivende gasskyer fra 27 døende stjerner i den store Magelianske sky. Observationerne er de mest detaljerede nogensinde af planetariske tåger udenfor mælkevejen.
KLIK HER for at læse hos Astronomy Now.

6/3 Ved at studere billeder taget af Hubble Rumteleskopet, lykkedes det for Erich Karkoschka fra UA Lunar and Planetary Lab ved University of Arizona, at finde to af Uranus' små måner (hver ca. 40 Km i diameter).

Voyager II

Ingen af månerne er set i 14 år, siden de blev fotograferet af Voyager rumsonden i 1986. Voyagers optagelser strakte sig over et par uger, hvilket ikke var tid nok til at få begernet præcise baneelementer for månerne.

Ved at "stakke" billeder fra rumteleskopet, kunne Karkoschka se Ophelia - den mest lysstærke af de to måner.
Richard French fra Wellesley College - som havde lavet forbedrede banelemeneter i 1995 - og Philip Nicholson fra Cornell University havde sammen analyseret bølgebevægelser i Uranus ring ved hjælp af data fra stjerneokkultationer tilbage fra 1977 (bølgedetektion).

Her ses Ophelia på et billede taget af Voyager 2 i 1986

Ved at sammenholde deres data med Karkoschkas observation, kunne de se at Ophelia befandt sig præcis på den position de havde forudset. De kunne nu sende en beregnet position på Cordelia (den svageste af de to måner) tilbage til Karkoschka. Karkoschka kiggede påny på Hubble billederne, og fandt ganske rigtigt Cordelia på den beregnede position. "Disse opdagelser betyder at positionerne for begge måner nu kan beregnes med en nøjagtighed der rækker mange dekader ind i fremtiden" siger Nicholson. "Hvad der er mere vigtigt betyder genopdagelserne en støtte for bølgedetektioner, og dermed en bekræftelse af teorien om hyrdemåner, som først blev fremsat af Peter Goldreich og Scott Tremaine fra Caltech i 1978.
KLIK HER for at læse hos University of Arizona.
KLIK HER for at læse hos NASA.

2/3 Få uger efter Hubble teleskopets hovedreparation har "the Hubble Heritage project" opsnappet dette billede, der viser en smuk reflektionståge.
Tågen udsender intet lys selv, men lyder fordi den omslutter en stjerne - lidt som en gadelampe i tåget vejr.
KLIK HER for at læse hos NASA.

29/2 De fleste astronomer er i dag enige om at der i centret af vores galakse ligger et supermassivt sort hul, der vejer et par millioner solmasser. Og naturligvis må noget der er så tungt påvirke sine nærmeste omgivelser - men hvor meget?
Nye teoretiske beregninger og computer-
modeller antyder at den høje koncentration af stjerner der er opstået på grund af den overvældende tyngdekraft kunne resultere i at stjernernes egenskaber ændres.
KLIK HER for at læse hos Astronomy Magazine.

29/2 De fleste teorier der forklarer hvordan stjerner dannes, involverer et sammenspil mellem stjernens magnetfelt, og den omgivende støvskive.
Den magnetiske interaktion skulle ifølge teorierne spille en afgørende rolle i forbindelse med stjernernes observerede rotation. Nu har et hold astronomer imidlertid fundet ud af at nye stjerners rotationshastigheder ikke altid afhænger af denne type sammenspil - et resultat der kan være medvirkende til at raffinere og præcisere de eksisterende teorier om solen og lignende stjerner.
KLIK HER for at læse hos Astronomy Magazine.

28/2 Under et intenst udbrud i 1997 lavede Mike McCollough fra" the NASA/Marshall Space Flight Center" et radiobillede ved hjælp af Very Long Baseline Array (VLBA) radiointerferrometeret. De fandt en 50 millibuesekunder jet. To dage senere var den selvsamme jet vokset til 120 millibuesekunder, hvorefter den forsvandt. "Det er sandsyneligt at det betyder at X-3 er en galaktisk Blazar - en Jet kilde, hvor vi ser direkte ned langs jetten" udtaler Mike McCollough. Næste chance for at se et udbrud kunne være lige om hjørnet, hvis man skal tro McCollough og hans kolleger: "Lige inden et større udbrud, falder udsendelsen af radio og röntgen, hvor den holder sig i dage eller uger. Det virker som om noget er under opbygning før eksplosionen. På denne måde kan vi forudsige store udbrud. Den 18/2 faldt energiudsendelsen fra X-3, og den har været lav siden.
De hårde röntgenstråler (20-100 keV) sem måles med BATSE (ombord på the Compton Gamma Ray Observatory) faldt også sidst i Januar. Vi mener at dette er tegn på at noget stort er under opsejling".
KLIK HER for at læse hos NASA.

25/2 Det fjerde 8.2 meter VLT-spejl afsendes idag fra REOSC fabrikken i Saint Pierre du Perray, syd for Paris, hvor det har været opbavaret siden det blev poleret til perfektion. Målinger viser at dette spejl er det bedste spejl i verden. Det er slebet til en nøjagtighed på 8.5 nanometer over hele overfladen. Det svarer til 1/50 bølgelænge! (Så vi må håbe at de ikke taber det undervejs).

Sikkert indpakket i sin beskyttelseskasse fragtes det først til en nærliggende havneby Evry, hvorfra det sejles ned af Seinen på en flodpram. Den 1. marts ankommer spejlet til Le Havre, hvor det flyttes over på et oceangående skib. Spejlet forventes at ankomme til den Chilenske havn Antofagasta omkring en måned efter afsejlingen. Efter en tur på et par dage med truck gennem Atacamaørknen, skulle spejlet ankomme til Paranal i den første halvdel af april.
KLIK HER for at læse om spejlet.

24/2 Ved hjælp af Chandra X-ray Observatory, er det lykkedes en international gruppe astronomer at lave, hvad man kunne kalde, en høj-energi stregkode, for den varme gas i området af et supermassivt sort hul. Disse målinger - de mest præcise der nogensinde er lavet med et röntgenteleskop - viser at der findes et "varmt tæppe" af gas, der bevæger sig væk fra det sorte hul med stor hastighed.
Jelle Kaastra fra "the Space Research Organization" i Utrecht i Holland samt kolleger, brugte Chandra's lavenergi transmissionsgitter sammen med højopløsningskameraet til at måle intensiteten af röntgenstrålerne ved forskellige bølgelængder. Med denne information kunne de så generere et spektrum af strålingen.
KLIK HER for at læse mere hos NASA.

21/2 92 kometer opdaget af SOHO ser ud som om de er brudstykker af en gigantisk komet, som gik i stykker for mere end 2000 år siden. Tilsyneladende blev den store komet flået i stykker i stykker af tidevandskræfter, som vi så det med Shoemaker-Levi 9 i 1992.

For mere end 100 år siden opdagede Heinrich Kreutz i Kiel Tyskland, at mange af de kometer der havde bane omkring solen kom fra de samme sted på himlen. Disse kometer kaldes nu Kreutz sungrazers. Ikke mindre end 92 af de 102 kometer der er fundet med hjælp fra SOHO, tilhører denne klasse af kometer.
KLIK HER for at læse mere hos NASA.

15/2 Efter at man opdagede de første supertunge sorte huller i centrum af vores nærmeste galakser rejste spørgsmålet sig hurtigt: Hvad kom først - galakserne eller de sorte huller?
Vi har idag fundet 20 af disse supertunge sorte huller i kernen af vore nærmeste galakser. Med erkendelsen af at disse sorte huller typisk dannedes 1 milliard år efter 'Big Bang' er man også blevet klar over af de i virkeligheden er rester efter Quasarer. (Meget fjerne - og dermed unge - galakser).
Dermed er svaret på spørgsmålet, at de supertunge sorte huller dannedes meget tidligt i galaksernes liv og dermed har spillet en væsentlig rolle i galaksernes udformning. Det kan få afgørende indflydelse på vor opfattelse af hvordan galakserne blev til.
KLIK HER for at læse mere hos Michigan University

7/2 Astronomerne har længe vidst, at atmosfæren på pulserende stjerner udvider og trækker sig sammen, men nye observationer med Hubble rumteleskopet har nu vist at den faktiske dynamik kan være meget mere kompliceret end blot et sammentrækning og udvidelse.
Spektra og billeder af den røde kæmpestjerne Betelgeuse - Orions højre skulder - har afsløret at små områder af atmosfæren bevæger sig sidelæns med mere end 16.000 km/t.
Observationererne giver det første direkte bevis for denne type komplekse bevægelser i kolde stjerner, og kan hjælpe til at forklare hvilke kræfter der driver bevægelserne.
KLIK HER for at læse mere hos Astronomy Magazine

1/2 Efter den successfulde reperation af Hubble rumteleskopet i december 1999, har Hubble taget et fantastisk flot billede af NGC 2392 eller "Eskimotågen". Eskimotågen, en planetarisk tåge, består af gas udsendt af en Sol-lignende stjerne som et sidste "dødspust" inden den ender sine dage som en hvid dværgstjerne.
Grunden til kælenavnet, er at den i jordbaserede teleskoper kunne minde om en eskimo i parka coat. Eskimotågen blev opdaget af William Herschel i 1787.
KLIK HER for at læse mere hos Space Telescope Science Institute

27/1 Hubble Rumteleskopet har brugt en massivt galaksehob som gravitionel linse, og derved målt farver på ekstremt fjerne galakser.
"For første gang kan vi se præcise farver på meget fjerne galakser. Dette giver helt ny indsigt i helt unge galakser" udtaler Richard Ellis fra the "California Institute of Technology" i Pasadena og "University of Cambridge" i England.
KLIK HER for at læse mere hos NASA
KLIK HER for at læse mere hos Space Telescope Science Institute

27/1 Astronomer ved National Radio Astronomy Observatory har, på baggrund af data fra September 1999, fundet et sort hul i stjernebilledet skytten. Afstanden "kun" er 1600 lysår.
Det sorte hul udgør sammen med stjernen V4641 Sgr en såkaldt "Röntgen Nova", men dette specielle tilfælde adskiller sig markant fra andre kendte röntgen novaer idet den "tænder" og "slukker" hurtigere end man før har set.
I de foreliggende målinger tiltog V4641 Sgr i lysstyrke med en faktor 1000 på kun 7 timer, hvorefter lysstyrken aftog igen med en faktor 100 på to timer.
KLIK HER for at læse mere hos NRAO

21/1 Et hold astronomer ved NRAO (National Radio Astronomy Observatory) i New Mexico, har observeret vibrationer i en skive af vandmolekyler omkring et centralt sort hul i NGC1068, en galakse 60 millioner lysår borte. Forskerne mener at vibrationerne skyldes variationer i energiudsendelsen af det centrale sorte hul.

Simulering af Sam Hart

Skiven af vandmolekyler er ca 5 lysår i diameter, og molekylerne fungerer som en gigantisk "microbølge forstærker" eller en maser (microwave amplification by stimulated emission of radiation) - efter samme princip som i en Laser.
Ved at absorbere og "genudsende" energi fra galaksens centrale energikilde - det sorte hul - forstærker eller intensiverer molekylerne energien ved en helt bestemt frekvens. Det er denne effekt der kan måles fra Jorden.
KLIK HER for at læse mere hos NRAO
KLIK HER for at læse mere om sorte huller

14/1 Chandrasatelitten opløser röntgenbaggrundsstrålingen i enkelte punkter.
Et nyt billede taget af "The Chandra X-ray Observatory" kun hjælpe med at løse et 37 år gammelt mysterium, nemlig spørgsmålet om kilden til den røntgenbaggrundsstråling, som kan måles i alle retninger.
Astronomer har forsøgt at finde svar på dette spørgsmål siden 60'erne.
Ved at bruge Chandra til at studere en lille del af himlen (ca. en femtedel af fuld-
månen), kunne 80% af röntgenstrålingen opløses i enkelte lyskilder.
Ekstrapolerer man til hele himlen, når man det resultat at den allestedsnærværende røntgenstråling kommer fra omkring 70 million diskrete kilder.
KLIK HER for at læse mere hos Harvard
KLIK HER for at læse mere hos NASA

13/1 David Bennett fra University of Notre Dame, South Bend, Indiana har sammen med et hold astronomer opdaget to sorte huller med stjernemasse, som ikke er bundet i et dobbeltstjernesystem. De sorte huller er opdaget ved "microlensing".

De to microlensing begivenheder blev opdaget i 1996 og 1998 af "Massive Compact Halo Object" (MACHO) projektet sammen med National Science Foundation ved hjælp af 1,3-meter teleskopet på i Australien på Mount Stromlo Observatoriet i Canberra, mens microlensingeffekten var i tiltagende.
Hurtig offentliggørelse af opdagelsen gjorde det muligt at lave præcise opfølgende målinger ved "Global Microlensing Alert Network" (GMAN) fra 0.9-meter teleskopet på Cerro Tololo Inter-American Observatory (CTIO) og fra "Microlensing Planet Search" (MPS) projektet ved hjælp af 1.9-meter teleskopet på Mount Stromlo.
Hubble teleskopet tog den 15. Juni 1999 billeder af "efter linse effekten", for at muliggøre præcise beregninger af massen af de sorte huller.
KLIK HER for at læse mere hos NASA

8/3 Teamet bag Galileo missionen har netop frigivet nye billeder af de to Jupitermåner Io og Europa. Dette billede, som er en mosaik af flere billeder som blev taget med Galileosonden i Juli og November 1999. Billedet viser Zal Patera, en vulkansk region på den meget aktive måne Io. For flere detaljer om dette og de andre nye billeder, Klik her

1/3 The National Radio Astronomy Observatory (NRAO) vil lukke sit millimeter- bølgelængde teleskop på Kitt Peak i Arizona. Teleskopet er bedre kendt som 12 meter teleskopet på grund af modtageantennens diameter. Teleskopet er det eneste af sin art der drives af det offentlige i USA. Meddelelsen blev givet den 22/2-2000 af direktør Paul Vanden Bout. Lukningen vil berøre 24 ansatte hos NRAO.
KLIK HER for at læse hos NRAO

1/3 En kandidat til det såkaldte mørke stof (Dark matter), som ifølge de gængse teorier udgør omkring 90% af universets masse, mere præcist WIMPS (weakly interacting massive particles) er registreret indirekte af en gruppe fysikere ved Gran Sasso National Lab (INFN) i Italien. Opdagelsen er offentliggjort af Pierluigi Belli ved Roms universitet (DAMA collaboration) ved et "Dark matter detection"-møde i Marina del Rey i Californien i denne uge.
KLIK HER for at læse hos American Institute of Physics

29/2 Astronomer har opdaget to nye gigantiske skorstensagtige strukturer i Mælkevejen. Den tredie og fjerde af slagsen som er fundet indtil nu.
Strukturerne ser ud som om de forsyner det interstellare medium med brint. De kunne også være biddrage til den dynamik der spiller en afgørende rolle i galaksen.
KLIK HER for at læse hos Astronomy Magazine.

28/2 En nylig opdaget Kvasar, som har fået den eksotiske betegnelse

er blevet kåret som den fjerneste kvarsar der nogensinde er set. Daniel Stern (Jet Propulsion Laboratory) og hans kolleger opdagede RD J030117+002025 med 5-meter Teleskopet Hale, på toppen af Palomar, og 4-meter teleskopet Mayall ved Kitt Peak. Kvasarens spektrum blev efterfølgende målt med Keck teleskopet på Hawaii.
Den beregnede rødforskydning på 5.5 betyder at kvasaren med sin bevægelse bort fra os strækker lysets bølgelængde 6.5 gange (mon den ved noget vi ikke ved siden den har så travlt?). Det betyder at det lys vi ser fra den nu, blev udsendt da universet var omkring 1 milliard år gammel.

Kvasarens spektrum

Selvom RD J030117+002025 er ret langt væk, er det fjerneste objekt der er observeret dog endnu længere væk. Det er tale om en galakse med en rødforskydning på ikke mindre end 6.68!
KLIK HER for at læse mere hos NASA.

28/2 ESO har udgivet en ny plakat af Sombrero galaksen. Billedet er lavet af tre CCD billeder taget med FORS1 multi-mode instrumentet på VLT ANTU. Bellidet er taget for nyligt af Peter Barthel fra Kapteyn Institute (Groningen, Holland) under en observationssession med VLT'en på Cerro Paranal. Han og Mark Neeser (ligeledes fra Kapteyn Institutet) har lagt billederne sammen til et farvebillede.
KLIK HER for at læse mere hos ESO.
Her kan hentes en udgave af billedet i høj opløsning, som kan bruges som en flot desktopbaggrund.

24/2 Beslutningstagerne bag det britiske Visible and Infrared Survey Telescope (VISTA) projekt udtalte den 23/2 at de satser på at installere et nyt kraftigt instrument på Paranal i Chile (Paranal huser i forvejen VLT).
Dette 4-meter teleskop er et specialiseret vidvinkelinstrument, som er udstyret med kamaraer og detektorer, der muliggør dybe optagelser af store områder på kort tid. Disse optagelser kan foregå i det optiske og især den infrarøde del af spektret.
KLIK HER for at læse pressemeddelelsen fra ESO.
KLIK HER for at læse mere om VISTA.

21/2 En interplanetarisk bølge af ioniseret gas og medfølgende magnetfelter passerede Jorden den 20/2-2000 omkring klokken 21:00 UT. Shockbølgen slyldtes en "coronal mass ejection" (CME), som blev udslynget fra solen den 17/2-2000. Den Geomagnetiske aktivitet er blevet forøget som følge af shockbølgen, men der er ingen umiddelbare tegn på forøget nordlysaktivitet. NOAA Space Environment Center forudsiger 30% chance for en mindre geomagnetisk storm idag, og chancen formindskes til 15% imorgen.
KLIK HER for at læse mere hos NASA.

21/2 Dannelsen af flere stjerne dannende molekyleskyer i Mælkevejen blev tilsyneladende initieret af en stribe af kraftige supernovaeksplosioner for mellem 40 og 50 millioner år siden.
David Theil fra University of Denver, har kigget med nye øjne på eksisterende kort over galaktiske molekyleskyer, og fundet at de fleste stjernedannende gasskyer inden for de nærmeste få tusinde lysår alle bevæger sig væk fra det samme centrale punkt. Det bemeldte punkt er sammenfaldende med en 50 millioner år gammel stjernehob som kendes under navnet Alfa Persei Associationen.
David Theil præsenterede sine resultater på American Astronomical Society's januarmøde i Atlanta, Georgia.
KLIK HER for at læse mere hos Astronomy Magazine.

14/2 Supernovaen "SN1987A" i vores nabogalakse Den store Mageillanske Sky følges intenst af en lang række forskere.
Den chokbølge eksplosionen medførte udvider sig med 100km/s og danner hastigt en planetarisk tåge. Det er en helt enestående lejlighed for astronomerne til at studere dynamikken både i tågen, men også i den stjerne der skabte den.
Den seneste opdagelse er dannelsen af klumper ("Hotspots") i tågen.
KLIK HER for at læse IAUC7359
KLIK HER for at læse IAUC7360

12/2 Ny viden om mikrokvasaren GRS 1915+105 med kælenavnet "Old faithfull" afslører at den ikke er så trofast endda. Den har fået kælenavnet pga. dens regelmæssige udsendelse af en gasstråle ca. hver ½ time.
Men nye infrarøde optagelser med mount Palomars 5 meter teleskop afslører at den også udsender er chockbølge af elektroner hvert 45-90'ende minut. Man har siden 1994 vidst fra radioobservationer at GRS 1915+105 gjorde mere end bare udsende gas, men har før nu ikke vidst hvad.
Kvasaren er en lille "prototype galakse" i en afstand af 40.000lysår, med et sort hul i centrum på 10-30 solmasser. Elektronerne stødes ud med 90% af lysets hastighed langs et enormt magnetfelt kvasaren omgiver sig med
KLIK HER for at læse mere hos Astronomy Magazine

7/2 Chandra har fotograferet den forventede röntgenkilde "Sagittarius A*" som findes i Mælkevejens centrum. Man mener at Röntgenstrålingen kommer fra et supermassivt sort hul.
KLIK HER for at læse mere hos NASA

27/1 - Og så var der tre!
Lidt efter klokken 12 lokal tid, så det 3. af ESO's VLT Unit teleskoper på Cerro Paranal sin første stjerne.
KLIK HER for at læse mere hos ESO
(Se også i arkivet).

26/1 Den 18 Januar kunne en af de mest dramatiske idlkugler i 10 år ses over Yukon i det nordvestlige Canada. Klokken 8:45 lokal tid blev bjergene i en raduis af op til 15 kilometer oplyst som ved højlys dag.

4/1 Dr Tinney ved the Anglo-Australian Observatory har sammen med en studerende ved Oxford Universitetet, Mr Andrew Tolley, registreret kemiske ændringer under en brun dværgs rotation.
Brune dværge er stjerner, som er gået i stå i deres udvikling inden de er kommet gang med at lyse. Hvis en stjerne ikke indeholder nok masse fra starten, kan der ikke opstå det fornødne tryk og den temperatur der er nødvendig for at kerneprocesserne kan komme igang.
Det bedste eksempel vi alle kender er Jupiter, som er en gigantisk gasplanet, der ville være en stjerne, hvis der havde været mere gas til stede under dens dannelse.
KLIK HER for at læse mere hos Anglo-Australian Observatory

12/1 Mælkevejens halo består af supernovarester, i følge resultater fra NASA's Far Ultraviolet Spectroscopic Explorer (FUSE) sattelit.

Dr. Blair Savage fra University of Wisconsin i Madison, udtaler at de nye observationer viser store mængder af Oxygen VI - ioniserede Iltatomer, som har mistet 3 af de 8 elektroner, som neutrale iltatomer indeholder.
Dr. Blair Savage siger videre at en så massiv ionisering kun kan ske ved sammenstød med gas der udspydes ved supernovaeksplotioner.
Mælkevejens halo strækker sig mellem 5.000 og 10.000 lysår over og under, galakisens plan og har en temperatur på omkring en halv million grader.
Dr. Warren Moos, FUSE videnskabelig chef ved Johns Hopkins University i Baltimore udtaler at FUSE nu er "open for business"
KLIK HER for at læse mere hos NASA

24/1 Astronomer har brugt Chandra observaroriet til at undersøge kernen i Andromedagalaksen, som Hubble rumteleskopet har udpeget til at være oplagt kandidat til et supermassivt sort hul på omkring 30 millioner solmasser.
Hvis der befinder sig et sort hul i kernen på Andromedagalaksen (M31), vil det afsløre sig selv ved at udsende kraftige röntgenstråler.
Chandra fandt ganske vist röntgenstråler, men til forskernes store overraskelse, viste röntgenbillederne en temperatur i den omgivende gas på "kun" 1 million grader mod en forventet temperatur på 10 millioner grader.
Dr. Eliot Quataert, fra "The Institute for Advanced Study, Princeton, N.J." udtaler at der må eksistere nogle helt forskellige strømningsmønstre end dem vi kender fra vores nuværende modeller.
KLIK HER for at læse mere hos NASA