• Total Måneformørkelse 27 juli

    27/7 er vi så heldige at kunne se en total måneformørkelse fra Danmark. Den er begyndt når Månen står op i øst 21.15 og er mørkest 22.21

    SE MERE
  • Direkte foto af ung exoplanet

    Det er for første gang lykkedes at tage et direkte billede af en helt ung exoplanet, med ESOs VLT

    SE MERE
  • Fund af det manglende stof

    Man har i årtier ledt efter mørkt stof, men mangler faktisk at redegøre for de sidste 30% af almindeligt stof. Det er nu fundet mellem galakserne!

    SE MERE
  • Fund af triple-planeter om ung stjerne

    ALMA submilimeter radioteleskoperne har taget dette fantastisk detaljerede billede af 3 unge nye planeter i støvskyerne om stjernen HD 163296

    SE MERE
  • Asteroide sendt i eksil
    Asteroide sendt i eksil

    Analyser af Kuiperbælte-asteroiden 2004EW95, viser at den har et stort kulstofindhold, og dermed sandsynligvis stammer fra det indre solsystem

  • Glødende gasser om neutronstjerne
    Glødende gasser om neutronstjerne

    En ukendt røntgenkilde i vores nabogalakse, er blevet identificeret som en neutronstjerne i centrum af en nyopdaget gaståge

  • Stjerne passerede Solsystemt for 70.000år siden

    For 70.000år siden passerede en lille rød dværgstjerne meget tæt på Solsystemet. Nye analyser af 340 kometbaner understøtter fundet fra 2015.

    SE MERE
To uafhængige forskerhold har brugt ALMA til at finde overbevisende evidens for, at der er tre purunge exoplaneter i kredsløb om den nyfødte stjerne HD 163296. De har brugt en ny teknik til at finde planeterne: Astronomerne opdagede tre forstyrrelser i den gasfyldte skive omkring den unge stjerne. De er den hidtil stærkeste evidens for, at nydannede exoplaneter er i kredsløb om stjernen, og de tre anses nu for de første exoplaneter opdaget af ALMA.

Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) har forandret vores forståelse af protoplanetariske skiver — de ophav til planeter, som fyldt med gas og støv kredser omkring de unge stjerner. Ringe og gab i skiverne giver os stærke, men indirekte antydninger af, at der her findes protoplaneter. Der er dog også andre fænomener, som kan forklare de markante strukturer.

Men nu har 2 hold astronomer så uafhængigt af hinanden bekræftet, at der er klare afslørende tegn på nydannede planeter omkring en nyfødt stjerne. Det er sket med en ny teknik til jagt på exoplaneter, hvor man søger efter usædvanlige mønstre i den gassky, som findes i skiven omkring en ung stjerne.
ALMAs billede af støvet omkring stjernen HD 163296

"Vi har målt gasstrømmene inde i en protoplanetarisk skive, og vi er nu meget sikre på, at der faktisk findes exoplaneter i kredsløb om en ung stjerne," siger Christophe Pinte fra Monash University i Australien, som er hovedforfatter til en af de to artikler. "Teknikken her lover meget med hensyn til at forstå, hvordan planetsystemer dannes."

Hvert af forskerholdene analyserede ALMA-observationer af den unge stjerne HD 163296, som er omkring 330 lysår fra Jorden, i stjernebilledet Sagittarius (Skytten). Stjernen vejer omkring dobbelt så meget som Solen, men den er kun fire millioner år gammel - bare en tusindedel af Solens alder.

"Vi observerede de lokale små bevægelser af gassen i stjernens protoplanetariske skive. Det er en helt ny teknik, som kan afsløre nogle af de yngste planeter i vores galakse, takket være de meget skarpe billeder fra ALMA," sagde Richard Teague, som er astronom ved University of Michigan, og hovedforfatter til den anden af artiklerne.

I stedet for at se på støvet inde i skiven, som der allerede var et klart billede af fra tidligere ALMA observationer, studerede astronomerne istedet kuliltegas (CO), som findes spredt overalt i skiven. CO molekylerne udsender lys i en meget præcis millimeterbølgelængde, som ALMA kan se i stor detalje. Ganske små ændringer i bølgelængden af dette lys på grund af Dopplereffekten afslører gassens bevægelser inde i skiven.

Det forskerhold, som Teague var leder af, fandt to planeter henholdsvis cirka 12 og 21 mia km fra stjernen. Det andet hold, ledet af Pinte fandt en planet omkring 39 mia km fra stjernen.

De to hold forskere brugte hver deres variation af den samme teknik, hvor man leder efter anormaliteter i gasstrømmene - set via de ændrede bølgelængder i CO lysudsendelsen -, som viser, at gassen vekselvirker med et tungt objekt.

Teague-holdets teknik gjorde muligt at finde udjævnede variationer i gasstrømmene så små som nogle få procent, og dermed kunne man se, hvordan flere planeter påvirkede gassernes bevægelser tættere ved stjernen. Pinte-holdet målte gasstrømmene mere direkte, og den teknik virker bedre, når man studerer den ydre del af skiven. Det viste sig muligt mere præcist at lokalisere den tredje planet, men teknikken kræver ret så store afvigelser i strømmene; mere end 10%.

I begge tilfælde fandt forskerne områder, hvor gasstrømmene var anderledes end i omgivelserne; lidt ligesom man ser hvirvler i vandet, hvor der er en sten i bækken. En omhyggelig analyse af bevægelserne viste klart hvordan der var påvirkninger fra exoplaneter med en størrelse nogenlunde som Jupiter.

Denne nye teknik gør det muligt for astronomerne mere præcist at angive protoplaneternes masser, og der er mindre risiko for at blive snydt af falske målinger; 'falske positive'. "Hermed har vi trukket ALMA centralt ind i det forskningsområde, som handler om at finde nye exoplaneter," siger medforfatter Ted Bergin fra University of Michigan.

Begge forskerhold fortsætter med at forfine metoden, og vil i fremtiden anvende den også på andre planetskiver, for at få en bedre forståelse af, hvordan atmosfærer dannes, og hvordan grundstoffer og molekyler bliver indfanget af en exoplanet, når den dannes.
Kilde ESO

Følg med på ISS

news

Følg med i hvad der sker på ISS

Den internationale rumstation ISS er et af historiens største projekter og til efteråret kommer den første dansker ombord!

LÆS OGSÅ her:

Nyheder fra Mars

news

Se alle nyhederne om mars

Med 2 rovere på Mars, 2 satelitter der kredser om den og flere på vej, er der masser af nyt fra den røde planet

SE OGSÅ::

Historisk landing på komet

komet 67P/Churyumov–Gerasimenko

Landing på komet
Følg med i Rosetta sondens historiske udforskning af kometen den 4km store komet 67P/Churyumov–Gerasimenko.

SE MERE her: