Perseiderne 2012

Denne weekend kan man opleve meteorsværmen Perseiderne - vejret ser endda ud til klart vejr!

Denne weekend skydes astro-sæsonenn som sædvanligt ind med en meteorsværm, når Perseiderne når sit maksimum.

Under en mørk himmel nattehimmel kan man i år se op til ca. 50 meteor/timen, eller ca. 1/minut!. De ses bedst efter midnat, hvor man skal kigge mod nord. Hvis man er ude om morgenen kl. 4-5 skal man se mod nordvest, hvor Venus og Jupiter også pryder morgenhimlen.

Perseiderne har maksimum om morgenen d. 12 august. Men da Månen står senere op 13 august,  vil man sikkert kunne se lige så mange stjerneskud morgenen efter.

De ses bedst med det bare øje uden kikkert. Hvis man vil fotografere dem skal man bare bruge et kamera-stativ og en vidvinkel-linse. Peg kameraet mod nord, så lukkeren på Bulb (B) eller 30 sekunder og håb at der kommer noget på. Hvis der ikke gør må man prøve igen - og igen og igen.

Perseiderne har fået deres navn, fordi de stråler ud fra et område i stjernebilledet Perseus, som står på den nordlige horisont om aftenen

Grunden til at de kommer fra denne retning er, at det er Jorden der bevæger sig gennem resterne efter en komet. Og ligesom insekter på en bil, rammer de Jordens atmosfære fra en bestemt retning, ligesom insekterne der rammer bilens forrude. Stjerneskuddende er ikke meget større end sandkorn, men når de rammer jordens atmosfære med hastigheder over 10km/sekund udesender de aligevel en hel del lys.