Sommeren er jo de lyse nætters tid, hvor de ikke er så meget at se. Men de er af samme årsag gode til at lære stjernebillederne at kende. Og så er der planeterne som Jupiter her th., som den ser ud i en håndkikkert!

Planeterne
Først på aftenen står Saturn lavt i vest. Har man en udsigtskikkert eller astronomisk teleskop med mere end 30-40x forstørrelse, kan man se dens ringe

Jupiter står op i øst lidt ud på natten . Det er en meget klar stjerne der så kan ses mod øst. Selv i en ganske almindelig håndkikkert som for eksempel en 6x30 eller 10x50, kan man se den som en tydelig skive omgivet af 4måner som vist på billedet her.

Månerne roterer naturligvis om Jupiter og det sjove er, at man faktisk kan følge deres dans om planeten fra time til time. Og nogle gange kan man kun se 2 eller 3 af månerne, fordi de andre gemmer sig bag planeten, eller er foran den.

Stjernehimlen en sommernat
I sommerperioden fra juni til midt i august er himlen meget lys, set fra vores breddegrader. Det er den fordi Solen ikke kommer ret langt ned under horisonten om natten og dens lys dermed spredes i atmosfæren, som så bliver lysere.

Stjernebillederne
"Utallige som stjernerne på himlen" er der et udtryk der hedder. Det er faktisk lidt overdrevet, for på en mørk nat kan man "kun" se godt 3.000 stjerner med det blotte øje.  Men det er også nok til at gøre dem svære at finde rundt i.

Så for at finde rundt på stjernehimlen har mennesket siden tidernes godmorgen inddelt de klareste stjerner i figurer for lettere at kunne finde rundt på himlen. Og eftersom himlen jo for næsten alle kulturer har været ”gudernes bopæl”, er disse figurer altid forbundet med heltesagaer og gudehistorier. Naturfolkene som eskimoerne og indianerne, forbinder dem med dyrefabler

De moderne stjernetegn vi bruger i dag, stammer fra 1600-tallet hvor man var stærkt inspireret af det klassiske. De fleste kender jo så desværre kun Karlsvognen

Men på sådan en lys sommernat hvor man kun se de hundrede klareste stjerner, er det meget meget lettere at genkende stjernebillederne. Så en sommernat er rigtig god til at begynde at lære stjernebillederne at kende.


Det første man skal bruge er et stjernekort. Du kan downloade og installere et stjernekort som Stellarium, så du kan selv kan manøvrere rundt på himlen og/eller udskrive dine egne stjernekort.  Du kan også få stjernekort online som fx. www.heavens-above.com

De fleste kender nok horoskopernes stjernetegn; Tvillingerne, Vandmanden osv. Stjernetegnene er de stjernebilleder der ligger langs solsystemets plan, som planeterne dermed bevæger sig igennem. Dem kan man naturligvis også genfinde på himlen.

Men stjernetegnene ligger ret lavt på himlen set fra vores breddegrader og dominerer dermed ikke aftenhimlen på samme måde som længere sydpå. På kortet her ses fx. vandmanden og stenbukken lavt i sydøst

Til gengæld er der mange andre stjernebilleder der dominerer højere oppe på vores nattehimmel.

Så for at starte med den alle kender: Karlsvognen som står lavt i Nordvest for tiden.
Hvis man ikke er sikker på hvilken stjerne der er Nordstjernen, kan man "stjernehoppe" fra de to forreste stjerner i karlsvognen, ved at forlænge afstanden 3x som vist her:

Denne metode er særdeles effektiv til både at finde fra det ene stjernebillede til det næste, men også til at finde bestemte stjerner eller stjernetåger på himlen. Så selvom man ikke får så meget motion som man kunne tro af at "hoppe stjerner" så er det værd at øve sig lidt på alligevel

Men hvis man kigger efter omkring nordstjernen - enten på kortet herover eller på den rigtige nattehimmel - kan man finde det lille stjernebillede den er en del af, som ligner en lille Karlsvogn. Den hedder derfor også "Lille bjørn", ligesom Karlsvognen er en del af "Store bjørn"

Og så kender man jo allerede to stjernebilleder!

Den anden retning af himlen - sydhorisonten, domineres om sommeren af 3 klare stjerner som tilsammen kaldes "Sommertrekanten". De hører til hvert sit stjernebillede og består af Vega (Navngivet på kortet), Deneb som er den øverste stjerne i svanen og Altair som er den øverste og klareste stjerne i Ørnen.

Sommertrekanten er en stor spidsvinklet trekant der peger nedad mod sydhorisonten og består af tre meget klare stjerner, så den er ret iøjefaldende  når man kigger efter den.

Den klareste af de tre stjerner er Vega som er hovedstjernen i Lyren der forestiller en lyr, som er en romersk mini-harpe. Det består udover den klare Vega, af 4 mindre stjerner der danner en lille skrå firkant lige syd-øst for Vega

Svanens klassiske og dermed internationale navn er Cygnus efter en græsk mytologisk person der var forvandlet til en svane. Den ligner mest et stort kors, fordi den forestiller en svane der flyver sydpå, så den klare stjerne Deneb udgør dens hale.
Hvis man har en kikkert med 20x forstørrelse eller mere, kan man kigge på den nederste stjerne (hovedet) som hedder Albireo. Det er en meget smuk dobbeltstjerne der består af en tydeligt blå og gul stjerne.

Ørnen er et mindre iøjefaldende stjernebillede, men dens hovedstjerne Altair er let at finde. Det forestiller ikke en hvilken som helst ørn, men den ørn der bærer Zeus' tordenkiler.

Mod øst er Pegasus det mest dominerende stjernebillede. Dens krop består af en stor firkant der kaldes "Pegasusfirkanten" som er ret iøjefaldende. Pegasus var den bevingede hest der blev skabt da Perseus dræbte heksen Medusa. Det var hende der havde slanger som hår.

Perseus finder man som en lidt irregulær række stjerner i nordøst der strækker sig opad mod Cassiopeia der ligger mellem- og over Pegasus og Perseus. Den ligner et ret tydeligt "W".

Cepheus, Cassiopeia og Cetus som har hvert deres stjernebilleder, var også med i historien om Medusa sammen med Perseus og Pegasus, så hele nord/øst horisonten fortæller en samlet historie.

Det var en kort gennemgang af de mest dominerende stjernebilleder på himlen i de lyse sommernætter. De mørke nætter vender så småt tilbage midt i august, men man skal helt hen til september før aftenerne før midnat bliver mørke nok til at man kan se noget rigtigt.

Stjerneskud 12 august
Til gengæld er der en meget aktiv meteorsværm i August, som topper 12/8 med omkring 100stjerneskud i timen. Den udstråler fra Perseus og kaldes derfor perseiderne.

Stjerneskudsværme kommer oftest når Jordens bane krydser en komets bane, og det gør den jo altid på samme sted i Jordens bane og dermed på samme tid af året. Grunden til at de ser ud til at komme fra en bestemt retning på himlen er, at det er den retning Jorden bevæger sig i rummet. Dermed rammer meteorerne Jordens atmosfære fra en bestemt retning, ligesom insekter altid rammer forruden på en bil der kører.

Et stjerneskud eller en meteor er oftest en ret lille partikel der brænder op i atmosfæren. Men fordi de bevæger sig så hurtigt med hastigheder på 10-20km/s har de så meget energi, at selv et sandkorn kan ses flere hundrede km væk.

Link til online stjernekort
DOWNLOAD Stellarium (Både til Windows, Mac og Linux)