Den Aktuelle Himmel

Komet 2013 US10 CatalinaMandag aften - hvor DMI iøvrigt lover lidt klart vejr - kan man opleve meteorsværmen Quadrantiderne som udstråler fra et punkt lige bag Karlsvognens stang. Lidt derunder - lige over den klare stjerne Acturus, kan man se komet 2013 US10 "Catalina", som let burde kunne fanges med en håndkikkert. De ses begge bedst lidt ud på natten i Øst. Og så er der også planeterne Venus og Jupiter, der står som 2 klare stjerner, henholdvis lidt under Acturus og højt i sydøst.

Se Søgekort for kometen
Foto af komet C2013 US10 Catalina15 november passerede Komet 203 US10 med tilnavnet 'Catalina' (efter det teleskop der opdagede den i 2013) sit perihelion; Dvs. det tætteste den kommer på Solen. Den passerede Solen i en afstand af 0,82AU (123 mill.km) med en hastighed på ikke mindre end 46,4km/s. Nu er den på vej ud igen, men kigger samtidigt op på vores del af himlen.

Selvom den ikke er SÅ klar - den kan kun lige anes med det blotte øje fra en mørk himmel med dens magnitude6, er den let at finde og se i en prismekikket. Grunden er dels at den har en god velvoksen hale, dels er den iøjefaldende grøn som øjets nattesyn har lettere ved at se, og sidst men ikke mindst står den lige over Venus som er et meget klart stjernelignende objekt lavt i Sydøst ved 4-tiden, eller højere i Syd ved 06.30-tiden.

Komet 2013 US10 Catalina
Kometen bevæger sig desuden stille og roligt opad mod Arcturus som den passerer mellem Jul og nytår og videre op mod Karlsvognen som de fleste også kender.
Lige nu er den magnitude 6, men den bliver stadigt klarere frem til nytår, hvorefter den hurtigt vil bliver svagere efterhånden som den fjerner sig fra Jorden. I februar skal man dermed have et teleskop for at se den.

SE OGSÅ aerith.net og Wikipedia
Morgenhimlen 10 oktober
Der er ikke mange planeter oppe om aftenen for tiden - kun Saturn ligger og roder lavt i syd. De står nemlig allesammen på morgenhimlen, hvor de de kommende dage også har selskab af en flot nymåne . helt klart værd at stå tidligt op efter. Se mod øst omkring kl. 6 om morgenen.
MåneformørkelseNatten mellem 27 og 28 September, er der udsigt til at vi vil kunne se en rigtigt flot Måneformørkelse fra Damark.

På tidspunktet for formørkelsen er Månen tættest på Jorden i sin bane, så den vil være lidt større end normalt. Månen vil desuden stå lavt på himlen under totaliteten, så atmosfæren også vil bidrage til at gøre formørkelsen ekstra mørk og rød.

Derudover er det også både "Høst-måne" idet det er den tætteste fuldmåne på efterårets solhverv, og "Blod-måne" fordi det er den fjerde og sidste Måneformørkelse i den tetrade (se forklaring nedenfor) af Måne-formørkelser i forbindelse med solformørkelsen i foråret.

Det er med andre ord en regulær Super-Måne-formørkelse!

Måneformørkelsen starter kl. og totaliteten hvor den er mørkest er kl. til. Månen står forholdsvist lavt i vest, så man skal finde et sted med en uforstyrret udsigt mod vest, for ikke at gå glip af dele af formørkelsen.

Hvor og hvornår skal du se den?
Måneformørkelser kan ses med det blotte øje,med en håndkikkert eller et teleskop med en lav-til mellemstor forstørrelse på ikke over ca. 80x, for at få hele Månen med. Hvis man ikke har et regulært teleskop, er den rigtigt flot i en almindelig håndkikkert, der som regel fremhæver den røde farve betydeligt og viser Månen lidt tættere på.

Der er god tid til at nyde en måneformørkelse; I modsætning til solformørkelser som kun varer minutter, tager en Måneformørkelse timer, fordi Jordens skygge jo er meget større end Månens.

Tider for formørkelsen:
Første kontakt (P1): 02:12 Dansk sommertid
Partiel fase (U1): 03:07 (Det er her den rigtigt begynder)
Totaliteten (U2) begynder: 04.11
Totaliteten slutter (U3): 05.23
Partiel fase slut (U4) : 06.27
Sidste kontakt (P4): 07:22

Tider for Måneformørkelsen 27-28 september 2015 (ill.: NASA)
Under den partielle fase bliver Månen mørkere og mere gullig, mens den bliver dyb-orange eller rød under totaliteten. Derfor er de aller-smukkeste øjeblikke også overgangene fra delvist- til total formørkelse, hvor Månens farve changerer fra gul til rød.

Hvis man vil prøve at fotografere formørkelsen, kan man gøre det med et almindeligt kamera med zoom. Det er bedst med et stativ for at undgå rystede billeder, fordi Månen bliver ret mørk under totaliteten, så man skal eksponere op til flere sekunder.
Hvis man vil fotografere gennem et teleskop, skal man være i lidt god tid, fordi det er sværere at fokusere på en formørket måne. Derfor skal man så helst være klar i lidt god tid, så man kan stille skarpt inde de formørkes.

Den delvise Måneformørkelse i 2006 (C) Henrik Rosenørn

Hvad er en Måneformørkelse?
En Måneformørkelse optræder når Solen, Jorden og Månen står på en lige linje, så Månen kommer ind i Jordens skygge. Fordi Jordens atmosfære virker som en linse der afbøjer lyset, og det røde lys afbøjes mest, bliver Månen rød under totaliteten.

Solformørkelser optræder når Månen skygger for Solen (Under en nymåne). Men når Månens bane skærer Solens bane under nymåne, er den det også under fuldmånen, så den under fuldmånen før og efter (+/- 14 dage) også kommer ind i skyggen. Under totale formørkelser kan den også blive formørket +/- 2 fuldmåner før og efter og det kaldes en Måne-tetrade
Kilder; Fred Espernak "Mr. Eclipse" fra NASA om Måneformørkelsen 2015
StjernehimlenSå er nattemørket tilbage efter sommeren!
Indtil videre er der allerede over en times fuldmørke omkring kl.01, men bare i løbet af næste uge vil det vokse til hele 3 timers mørke.
Planeterne står desværre ikke særligt godt her i efteråret
Stjerneskud onsdag-torsdag
Natten mellem 12 og 13 August topper Perseiderne. De er ikke så aktive i år med forventede 65 meteorer i timen (ZHR), men til gengæld falder de lige på nymåne, så fra et mørkt sted kan man være heldig at se et hvert andet minut. Bare sæt dig godt til rette omkring midnat og hold øje med den nordlige himmelhalvkugle.