Meteorsværm (her Geminiderne) (C) NASA
Monoceros meteorsværmen er normalt ikke meget af et show, men historisk har den med ~33års mellemrum blusset voldsomt op, når Jorden er passeret direkte gennem sværmens bane. Og det regner man med vil tilfældet netop i år, hvor den forudsiges at kunne give op til 400-700 meteorer/time, fredag morgen kl 6-7!

Meteorstorm fra rummetNår kometer kommer ind om Solen, bortsmeltes store dele materiale fra kometen, som danner en hale. Støvet fra komethalen forsvinder ikke bare ud i rummet, men fortsætter i kometens bane. Og når Jorden regelmæssigt passerer gennem sådanne kometbaner, rammes Jordens atmosfære af småresterne fra komethalen, som brænder op i Jordens atmosfære som stjerneskud.

Normalt kan de årlige meteorsværme knyttes til bestemte kometers baner, men kilden til Monocerotiderne er ukendt, selvom man en overgang mente de stammede fra komet C/1943 W1 van Gent-Peltier-Daimaca. Sværmens bane viser dog at den må stamme fra en navnløs komet med en ca. 500års periode.

Monocerotiderne giver normalt kun 5-20 meteorer/time (kaldet "ZHR"), men med gennemsnitligt 33års mellemrum passerer Jorden direkte gennem dens bane og giver voldsom forøget aktivitet: Det kommer i perioder med lange mellemrum; Fx i 1925 og 1935, og i 1985 og 1995, hvor den har nået helt op til 1.000 stjerneskud/time!!

Den periodiske øgede aktivitet er ikke specielt for Monocerotiderne; Jorden passerer til tider direkte gennem andre sværme som fx Tauriderne, hvor man oplever voldsom aktivitet, og hvor nogle forskere har udtrykt bekymring for at der kan gemme sig større fragmenter som kan udgøre en trussel for mennesker på Jorden.
Læs også: Hvad Tauriderne gemmer på ...
Jorden har dog passeret så mange gange gennem Monocerotiderne uden katastrofer, at de næppe udgør en trussel.

Sydvesthimlen 22/11 hvor Monoceriderne topper
Hvor-, hvornår og hvordan kan du se stjerneskud?
SÅ: Fredag morgen oved 6-7 tiden, kan vi altså opleve stjerneskud; Mangle flere end normalt; Perseiderne som normalt er en af de mest aktive sværme, giver kun omkring 100 stjerneskud/timen, så 400-700 stjerneskud/time - og måske endda 1.000 - er virkeligt et show, der er værd at stå lidt tidligere op til på fredag!.

Man skal ikke bruge kikkert eller teleskop for at se stjerneskud; Man skal bare holde øje med den del af himlen de kommer fra.
I Monocerotidernes tilfælde skal man kigge mod sydvest, hvorfra de burde brede sig ud over hele himlen - mod øst, vest og opad. ja og så lidt nedad (som jo forsvinder under horisonten). Kilder: Sky & Telescope, Universetoday mfl.