Nætterne bliver hurtigt kortere og i Maj er det helt slut med det "rigtige" mørke, fordi Solen i sommermånederne ikke kommer langt nok ned under horisonten om natten. Så det er med at nyde de mørke nætter mens de stadig er her!

Planeterne
Planeterne kan dog sagtens ses om sommeren også, men desværre står de ikke så højt denne sæson:
Venus står som en flot klar stjerne i Vest, lige efter Solen er gået ned omkring 20.30-tiden
Jupiter står "højest" i syd ved 3-tiden, men kun 18 grader over horsonten, så man skal finde et sted med en fri sydhorisont- især hvis man vil kigge i teleskop på den Jupiters måner kan ses selv i en lille håndkikkert som fx en 8x32mm. Og det eren ret fantastisk ting at følge deres dans rundt om Jupiter time-for-time, eller dag-for-dag.
Merkur står lavt i øst før solopgang kl 6 om morgenen
Saturn og Mars står lavt i syd ved 5-6 tiden om morgenen

Stjernehimlen
Tidligt om aften kan man stadig nå at få et godt kig på vinterhimlens kronjuveler; Oriontågen og stjernehobene Dobbelthoben, Hyaderne og Syvstjernen. Oriontågen M42
Oriontågen M42
De 3 stjerner er Orions "bælte" og under dem hænger 3 mindre stjerner på en linie som et "sværd" fra bæltet. Den midterste af de 3 stjerner er faktisk en tåge kaldet Oriontågen (M42). Fra en lidt mørk himmel kan man se det med det blotte øje, hvis man kigger nøjere efter, og det er let at se med en almindelig håndkikkert - selv fra byen! Oriontågen er en stjernedannelse. I et teleskop kan man selv ved en lav forstørrelse, se en lille klynge stjerner i dens midte som kaldes Triangulum. Det er den første begyndelse til en nydannet stjernehob.

Stjernhoben Hyaderne
Lidt over og vest for Orion står en klar rødlig stjerne - Aldebaran. Den er en del af en spredt klynge stjerner, som faktisk er en af vores nærmeste nabo-stjernehobe kaldet Hyaderne. Den er for stor til at man kan overskue den i en kikkert, så den skal ses med det blotte øje, eller en mindre håndkikkert.

Stjernehoben syvstjernen (M45)
Syvstjernen M45Men lidt længere oppe og mod vest ligger en anden stjernehob der til gengæld er rigtigt smuk i en kikkert. Den er dobbelt så stor som fuldmånen, så den skal ses i en helt lav forstørrelse og er også flot i en håndkikkert. Den kaldes syvstjernen fordi man kan se ca. 7 stjerner med det blotte øje. Men i en håndkikkert kan man se 20-30 stjerner, og i selv et lille teleskop kan man se 50-100 stjerner!.Karlsvognen står højt i øst og næsten lodret oppe lidt senere på aftenen.

Mizar er stjernen i "knækket" i vognens stang. I en håndkikkert er det let at se at den ligner en dobbeltstjerne. De er ikke fysisk forbundne; Men har man et teleskop, kan man se at den klareste af de 2 stjerner faktisk er en rigtig dobbeltstjerne, hvor 2 stjerner kredser om hinanden.

Karlsvognen ligger langt over Mælkevejens plan, så der er ikke så mange stjernetåger og -hobe. Tilgengæld er der bedre udsyn ud af Mælkevejen, så man kan se et hav af galakser.
Den største i Karlsvognen er M101 som er klar nok til at ses i en håndkikkert eller i et teleskop med lav forstørrelse; Lige over Karlsvognens stang , strækker 5 stjerner i en røkke sig "bagud" fra knækket. M101 liger lige over den sidste af de 5 stjerner