Astrofoto er ikke længere kun for nørder
For spejlreflekskameraerne er blevet så billige og gode, at man nu kan komme rigtigt langt med dem. Så her er en guide til at tage gode astrofotos - selv med begynderkikkert

Bare det sidste års tid er spejlreflekskameraerne blevet meget mere lysfølsomme og har fået flere features der er praktiske til astrofoto, så de nu er langt bedre til astrofoto end de kølede farve-CCD kameraer. Og meget lettere at komme i gang med!

Billederne her er fx taget med en god begynderkikkert og et Canon EOS500D på 20x40sek ved 1600ISO


Galakse-parret M81 & M82 i Karlsvognen, fotograferet med en Explorer150P på EQ3

Men hvad skal der så til for at tage gode astrofotos?
Først og fremmest skal man have en kikkert der er egnet til foto, et DSLR-kamera samt adapter og en motor til at følge stjernerne med. Dernæst skal man følge vejledningen her og gøre det med en vis portion omhyggelighed

  • Teleskop og tilbehør
  • Rigtig opstilling af monteringen
  • Fokusering
  • Eksponering
  • Billedbehandling

Explorer150P

Teleskop og tilbehør
Et teleskop består grundlæggende af 2 dele: En montering (stativet) og selve kikkerten.

- Montering. For at kunne fotografere stjerner skal man først og fremmest bruge en ækvatorialmontering med motor og helst med polsøger, så man kan indstille den præcist. En "ækvatorialmontering" er en montering, hvor den ene akse - kaldet polaksen - kan justeres så den peger skråt opad mod nordstjernen. Den skal den være tilpas god kvalitet og dimensionering for ikke at ryste ved det mindste vindpust. Den bedste begyndermontering der lever op til disse krav er Skywatcher EQ3.

- Kikkerten. Der er jo mange teleskoptyper at vælge mellem; Linse- spejl, SCT, maksutov oma. RC-, ED og Newton spejlteleskoperne er klart de bedste til astrofoto og da det kun er newton-teleskoperne man kan få i den billigere ende, er de det helt oplagte valg at starte med til astrofoto. Det skal dog være en parabolsk newton som typisk er f/5. Nogle billigere newtons bruger et sfærisk spejl som ikke giver så godt et billede og har større f/forhold. Derudover er det en klar fordel med et god kvalitet udtræk til fokusering og evt. med mikro-fokusering til fin-indstilling

Dermed er det billigste egnede teleskop til at starte med astrofoto, Skywatcher Explorer 150PDS på EQ3, som vi har brugt her

Opstilling af monteringen
En ækvatorial-montering er et stativ med et hoved hvor den ene akse kan opstilles parallelt med Jordens omdrejningsakse - mod nordstjernen - så en motor der drejer en gang rundt i døgnet ligesom Jorden, får kikkerten til at følge himlens bevægelse.

For at få den til at følge stjernerne præcist er det meget vigtigt at man retter den præcist mod himlens nordpol som er lige ved siden af Nordstjernen (Polaris). Hvis man ikke har en montering med polsøger kan man bruge kikkerten til at centrere på Polaris. Selv om det ikke bliver helt præcist kan det være godt nok.

Hvis man har polsøger, skal man starte med at finde Nordstjernen i den. Dernæst skal man dreje kikkerten, så stjernebillederne i søgeren (Cassiopeja, Karlsvognen og Lille bjørn) vender på samme måde som på himlen, og centrere Polaris i den lille boble. Se evt. detaljer i kikkertens manual


Fokusering
Den klare stjerne Vega med spikesFokuseringen er meget kritisk for at få gode astrofotos. For at lette fokuseringen skal man derfor starte med at finde et klar stjerne at stille skarpt på, aktivere kameraets "live-view" funktion og zoome billedet ind til 10x så man kan se den helt tæt på 

Når man bruger et newton teleskop får de klare stjerne "spikes" pga. sekundærspejlearmene, så det kommer til at ligne Disney-stjerner. Når man har perfekt fokus er spikene helt skarpe som vist th.

Bathinov maskeMan kan også bruge en Bathinov maske som vist th, som man sætter foran kikkerten. Når man har den på, får de klare stjerner 3 spikes som flytter sig når man flytter fokus ind og ud, og som krydser hinanden ved perfekt fokus. Man kan selv lave en maske ved at skrive den ud på karton (klik på billedet th.) og klippe den ud, eller man kan købe færdige masker her

Eksponering
Selvom man har polindstillet teleskopet nøje og motoren kører, er der grænser for hvor præcist det kan følge himlen, så man i praksis højest eksponere ca.1 minut før unøjagtigheder får stjernerne til at flytte sig.

Men det kan man komme udover ved at tager mange billeder på kortere tid og lægger sammen (stacke). I stackningsprocessen kan man også forbedre billedet med et "Dark" billede, som man laver ved at tage et af billederne med støvhætten på kikkerten, så man får et billede der kun viser støj, som man så kan trække fra i billedbehandlingen.

Kameraet skal indstilles på 'raw' billedformat og sættes på manuel. Man kan sætte kameraet på 30sek og timer eller serie, men for at eksponere mere end 30 sek, skal man bruge en fjernudløser.

Billedbehandling
Først og fremmest skal man have lagt billederne sammen; Det kaldes stackning.  Deepsky Stacker er et af de bedste programmer til det.


Øverst tv. i menuerne udvælger man først billederne og evt. en dark frame hvis man har lavet en. Dernæst skal man registrere billederne (Register) og til sidst Stacke dem. Når man vælger "Register and Stack" kommer der et vindue frem, hvor der nederst er en tekstlinie "Recommended Setting" hvor man kan vælge måden at lægge billederne sammen på. inden man trykker "Align"

Når man har mange billeder (>15) giver det bedst resultat at bruge "Median-metoden", mens "Average" er bedst når man har få billeder.


Stackingen tager noget tid, men når den er færdig vælger man "Copy to Clipboard" og fortsætter i et billedbehandlingsprogram. Man kan enten bruge Adobe Photoshop, -Elements eller det gratis GIMP2 som alle har de funktioner der skal til.

Det første man skal er at "strække" billedet i funktionen "Levels" (i rullemenuen "colors"), så man får udnyttet informationen helt som vist i de to øverste billeder. Derefter skal man justere mætningen af billedet med "Curves" funktionen.

Her er vist to forskellige måder at gøre det på:

  1. Ved (i venstre side) at trække den højre af de 3 rulers mod signaltoppen i venstre side, som vist med den røde pil øv. tv. og derefter at hæve kurven i Curves over signal-linien ned. tv.
  2. Eller som vist øv. th. kun at trække den midterste ruler ind mod signaltoppen i venstre side. Dermed får man flere mellemtoner, men en meget lys baggrund som man så korrigerer ved at trække kurven ned som vist ned. th.

Metode 1. gør detaljerne tydeligere, men giver et hårdere billede, mens metode 2. giver et blødere detaljer, som man kan se på de endelige resultater på billededet. herover Hvilken måde der er bedst afhænger af billedmaterialet, men er også en smagssag, så det er bare med at prøve sig frem.

Man kan så også finpudse billedet bagefter med at finjustere kontrast/lysstyrke og evt. øge saturation i "Colors" for at få lidt mere farver frem